Madrid på 2026-kalenderen

FIA og Formula One oplyser i dag, at organisationerne har indgået en flerårig aftale om afvikling af F1-løb i Spaniens hovedstad Madrid fra og med 2026.

Kongres- og udstillingscentret IFEMA Madrid . Copyright Formula One

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 23/1 2024 klokken 12:01

Der skal køres Formel 1 i Spaniens hovedstad, Madrid, fra 2026 til 2035. Det oplyser FIA og Formula One i en pressemeddelelse i dag.

Løbet, der er kommet i stand i samarbejde med udstillings- og kongrescentret IFEMA MADRID, indbefatter en kombination af gadeløb og en “rigtig” bane, der sammenlagt er 5,47 km lang med 20 sving og en kalkuleret kvalifikationsomgang på 1 minut og 32 sekunder.

Af faciliteter kan nævnes en premium Paddock-bygning med et nyt kontroltårn og kontorlokaler, VIP-faciliteter og underholdningsområder. Der forventes at blive plads til mere end 110.000 tilskuere, og der er planer om at kapaciteten til 140.000 pr. dag. Såfremt tallene holder stik, vil Madrid være en af de største banefaciliteter på F1-kalenderen.

Det foreløbige banelayout til Spaniens Grand Prix i MadridDet foreløbige banelayout til Spaniens Grand Prix i Madrid
Copyright Formula One


Arrangørerne oplyser, at banen kun ligger fem minutter fra Madrid-Barajas Adolfo Suárez lufthavn, hvilket gør Spaniens Grand Prix til et af de lettest tilgængelige på kalenderen. Således er banen kun en kort Metro-strækning fra banen.

Det anslås derfor, at 90 % af fansene vil kunne rejse dertil med offentlig transport, mens lokale fans og gæster med lokal indkvartering kun vil være en kort gåtur væk fra larmen.

Det forventes, at det årlige F1-event vil generere en forventet omsætning på 450 mio. Euro i lokalområdet.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lørdagsløb Drive to Survive 6 »