Reglerne for sprintweekenderne skal ændres

En enkelt session til at sætte en Formel 1 racer op til en hel weekend, er ikke nok, hvorfor reglerne for sprintweekenderne skal ændres, hvis det står til flere hold og kørere. FIA er ikke umiddelbart åbne for det, men afviser heller ikke helt.

Parc Ferme . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/1 2024 klokken 09:01

Der er ikke meget der tyder på, at der vil være færre sprintweekender i fremtiden, nok nærmere tværtimod. Men som de afvikles nu, er det lidt af et lotteri at få sat bilen rigtigt op.

Det er Max Verstappen og Lewis Hamilton, der går forrest i kritikken af sprintweekendformatet, men de er langt fra ene om at prøve at råbe FIA op.

Mens de store hold, har langt mere avancerede muligheder for at få den rigtige data frem, efter blot en enkelt træning, er det nærmest umuligt for de små hold, som blandt andet HAAS, at få sat deres biler mest optimalt op med så kort tid til at afprøve tingene.

Ifølge Max Verstappen, bør bilerne ikke ryge i Parc Ferme allerede efter fredagens kvalifikation, men først efter sprintløbet.

Det vil også være en fordel for tilskuerne, da det i det nuværende format, nærmest altid er samme vinder der vinder sprintløbet, som også vinder hovedløbet.

Hvis det er tilladt at ændre på opsætningen efter sprintløbet, vil der være mulighed for to meget forskellige løb, hvilket i bund og grund, er det publikum vil have.

I bund og grund, vil alle få glæde af at der bliver lukket op for at holdene kan lave ændringer i længe tid i sprintweekenderne, men det vil kræve, at FIA indser det og er villige i at ændre på det.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull dumper 1. crash test Bottas satser på Audi »