Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/10 2023 klokken 14:10
Aston martin har meldt ud, at Cognizant efter denne sæson, ikke vil være holdets titelsponsor, men tilføjer samtidig, at de forbliver en af holdets store sponsorer i fremtiden også.
"Da Cognizant valgte at gå ind i Formel 1 som titelsponsor for Aston Martin Formel 1-holdet, var det med en anerkendelse af, at der var få der kendte deres navn, til trods for at de allerede den gang var en global virksomhed med mere end 300.000 ansatte," lød det fra en repræsentant fra Aston Martin.
"De har nu opnået at have et globalt kendt navn, hvilket naturligt bringer dem til næste fase."
"Cognizant vil fortsat være en del af Aston Martin Formel 1-holdet men vil ikke fortsætte som titelsponsor."
"Vi vil offentliggøre vores nye navn i starten af 2024," sluttede udtalelsen.
Der er mange der forventer at det bliver Saudi Arabiske Aramco, som allerede har en stor plads på Aston Martin-racerne, der vil tage det store sponsorat, men med den meget store opmærksomhed som Formel 1 har opnået over de seneste år, kan der være helt andre globale virksomheder i spil, der som Cognizant, ikke er kendte med deres navn.