Kevin: En stejl bakke der skal bestiges

Kevin Magnussen mødte pressen efter et varmt løb på Monza, hvor Haas blev P17 og P18. Problemer med dæk, manglende fart og ingen balance gav Kevin en lang dag på kontoret.

Kevin Magnussen efter Italiens Grand Prix 2023 . Copyright BMF1.dk

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 3/9 2023 klokken 17:09

Kevin Magnussen var udkørt efter et varmt løb på Monza da han mødte pressen. Kort sagt var det et skrækkeligt løb for Haas der sluttede som P17 og P18 - sidst bland de kørere som fuldførte løbet.

Fra starten af var Kevin frustreret over sine hard-dæk og skiftede hurtigt til medium-dækket, uden at det hjalp. Alle teams rapporterede generelt om dæk-problemer,

"Det var nok den værste løb, da vi slet ikke havde nogen fart overhovedet, dækkene faldt fra hinanden, og der var ingen balance. Vi har en stejl bakke at bestige. Det er virkelig forvirrende, fordi vi i FP3 var P7, og i dag var vi de langsomste med en stor margin. Der var simpelthen ingen fart - vi er nødt til at vende skuden her.", udtalte Kevin til pressen.

Günther Steiner var også meget kortfattet efter løbet: "Der er ikke meget andet at sige end at bilen ikke er hurtig nok"

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams yderst tilfreds med resultatet Carlos Sainz overfaldet efter F1-grandprix »