Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 3/9 2023 klokken 09:09
Inden kvalifikationen meldte løbsledelsen ud at man ikke ønskede at kørerne holdt for enden af den sidste langside og ventede i kø for at køre ud - det har skabt farlige situationer i både Formel 2 og Formel 3 kvalifikationerne. Derfor meldte man til kørerne at en omgang ikke måtte køres langsommere end 1:40 - de hurtigste omgange blive kørt på omkring 1:20
Efter Q1 blev det meldt ud at både Carlos Sainz og Charles Leclerc skulle undersøges for brud på denne regel.
Umiddelbart efter kvalifikation blev det dog meldt ud at løbsledelsen ikke ville straffe den populære pole-holder. En typisk straf for mindre regelbrud ville være 3 placeringers straf.
Det blev der ikke noget af, så det bliver Carlos Sainz der starter Italiens Grand Prix på pole position i sin Ferrari.