Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 31/7 2023 klokken 14:07
Charles Leclerc i Ferrari startede fra P1, efter Max Verstappen, der ellers havde sikret sig pole, blev sendt 5 pladser tilbage, som følge af at han måtte skifte gearkasse udenfor nummer.
Men lige meget hjalp det, da løbet blev skudt i gang, var Verstappen hurtigt forbi de første, men måtte bruge lidt mere tid på Hamilton, der viste god fart på langsiderne, indtil DRS kom.
Verstappen viste dog hurtigt, at han bare gav sig god tid med Hamilton, da han var forbi englænderen, åbnede han hurtigt et forspring op så Hamilton ikke fik DRS på ham.
Leclerc var hurtigere overstået, hvorefter jagten på holdkammerarten Perez blev sat ind og rimelig hurtig lukket.
Herefter kikkede Verstappen sig ikke tilbage, til trods for at hans løbsstrateg skældte ham ud, for at overbruge sine dæk for tidligt.
Ned gennem feltet var der flere gode kampe, hvor en af dem der virkelig gjorde det godt, i den første del af løbet, var Kevin Magnussen, der viste at HAAS raceren fungerer når forholdene er helt rigtige.
Ærgerligt for Kevin og HAAS, var det at vejret skiftede til det bedre, mod slutningen af løbet, hvilket betød at både Magnussen og Hülkenberg dumpede ned gennem feltet.
Hülkenberg sluttede sidst af alle, der fuldførte, mens Magnussen klarede den lidt bedre.
En af dem som Magnussen lykkedes med at holde bag sig var Daniel Ricciardo, der ikke havde den bedste weekend i Belgien, hvor han virkede til at kæmpe meget med balancen i bilen, en hel del mere end holdkammerart Tsunoda, der sluttede på P10 og sikrede det lille hold et enkelt point.
Alpine, der i weekenden fyrede deres Holdchef og tekniske direktør, havde en af deres bedre weekender, med Pierre Gasly som den bedste af de to, for en gangs skyld. Begge kæmpede dog bravt og sluttede i pointene.
Hos Williams var det igen Alex Albon, der stod for nærmest alt mens Sergeant endnu engang, blot var statist.
I første sving var der kontakt mellem Sainz Jr. i Ferrari og Piastri i McLaren, hvilket hurtigt sendte Piastri ud af løbet, mens Sainz kæmpede for at holde Ferrarien kørerende, hvilket dog ikke lykkedes, da skaderne på hans bil, simpelthen var for store.
Ingen af de to blev straffet, da man mente at Sainz ikke havde givet nok plads, men at Piastri nok også var lige lovlig optimistisk.
Norris i den anden McLaren, havde et dårligt stint på Hard dæk, men kom stærkt igen, da han fik Medium på og sikrede holdet point igen.
Kørere og hold går nu på sommerferie i 4 uger, uden de må arbejde med deres biler i de 3 uger.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)