McLaren er en af sportens største og mest succesfulde teams, siden de entrerede sporten i 1960’erne.
Igennem tiden har holdet kørt i flere legendariske farver, heriblandt orange, hvid/rød, og sort/sølv. Og en af de mest populære gennem tiden, det er de chrom-farvede McLaren-racere fra 2006-2014.
Det er nok også en af de farver, der vækker mest begejstring blandt danske F1-fans, da det er den farve, Kevin Magnussen havde til første test i Formel 1 under Young driver-testen i Abu Dhabi.
Det var også den farve, Kevin Magnussen havde på sin første F1-racer tilbage i 2014.
Billeder fra Brasilien 2014
Copyright McLaren Media
I 2015-2016 kørte teamet med de velkendte sorte racere, og fra 2017-sæsonen gik McLaren tilbage til rødderne, da de introducerede den ikoniske papaya-orange farve igen.
Siden Lando Norris blev McLaren-junior i 2017, gik der et års tid, før Norris blev helt nostalgisk. Han har derfor presset på overfor chefen Zak Brown hvert år, om McLaren ville få chrom-farven tilbage. Chrom-farverne er nostalgiske i Landos øjne, og de flotte biler er faktisk, hvad der tiltrak unge Lando til F1-sporten dengang. Det skriver Racefans.net.
De senere år har McLaren kørt med forskellige one-off design til enkelte løb, f.eks. Monaco 2021, hvor de kørte med de ikoniske blå/orange Gulf-farver.
McLaren i Monaco 2021 med ny bemaling
Copyright McLaren
Og nu er Norris’ drøm kommet i opfyldelse, det skriver Motorsport.com.
McLaren har nemlig annonceret, at de vil køre med et one-off livery på Silverstone i denne weekend.
Her bliver de ikoniske chrom-farver genindført på dele af bilen for at fejre teamet 60 års jubilæum. Faktisk er det samtidig en hyldest, hvor de genopliver farveskemaet, der blev brugt, da holdet sidst vandt et mesterskab med Lewis Hamilton i 2008 - der var bilen dog rødlig.
Holdet ønsker dog stadig at beholde deres Papaya-identitet, og derfor er det stadig en stor del af raceren, mens chrom-delen fylder mindre. Racerne er stadig tunge i 2023, så holdet beholder carbon uden maling nogle steder på raceren.
Du kan se den nye racer her:
McLaren MCL60 med nyt livery til Englands GP 2023
Copyright McLaren Media