Formel 1-eksperten: Når man pludselig ikke er i toppen af fødekæden

Det er en stor udfordring, når man ikke længere er den de andre jager og derfor skal ændre hele mindsettet og tilgangen til den sport, men har domineret så længe. Mercedes er på en rejse, der kan sende dem hele vejen til bunden af feltet, men som de, med den rigtige indstilling, kan stoppe, inden det går så galt.

BMF1 i pitten på Monza . Copyright Lea Anna Petersen

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/5 2023 klokken 15:05

I verdenens have, er det hajerne der er øverst i fødekæden, hvilket er med til at holde havene i balance. Men i takt med at mennesket er begyndt at drive rovdrift på det prægtige dyr, har de svært ved at tilpasse sig og finde nye jagtmetoder, samt lære at undgå mennesket og deres net.

Det virker lidt som den samme historie hos Mercedes.

I mange år, alt for mange vil nogle mene, har Mercedes domineret sporten så hårdt, at de ikke har haft samme pres på deres udvikling, som de øvrige Formel 1 hold.

De har ofte bygget en bil, der er designet til at ligge forrest i feltet, hvilket blev tydeligt, når de af en eller anden grund, skulle op gennem feltet, som f.eks. efter en sjælden dårlig kvalifikation.

Om W13 og nu W14 også er designet efter den filosofi, kan vi ikke rigtigt vide noget om, men det er tydeligt, at Mercedes har svært ved at indstille sig på, at det ikke længere er dem der er i toppen af fødekæden, mens Red Bull, der gennem hele hybrid æren, har kæmpet en indædt kamp for at følge med Mercedes, for at blive belønnet med en enkelt sejr eller to.

Tidligere var der en stoisk ro omkring holdchef Toto Wolff, hvilket smittede voldsomt af å hele holdet, der alle gik med en følelse af, at de nærmest ikke kunne tabe.

Nu ser vi oftere og oftere, at Toto Wolff melder ud offentligt, at de opgraderinger de lige har lavet, ikke har helt den effekt som de havde håbet på.

Senest var der udmeldinger om store opdateringer til W14, der skulle hjælpe holdet i Monaco. Kun for at se at Wolff allerede nu, inden de har kørt de første meter, melder ud at de ikke har gjort det fremskridt for holdet, som de håbede på.

Samtidig hører vi ofte, at kørerne siger, at de ikke har et værktøj, til at udfordre primært Red Bull, samtidig med at vi ofte ser Ferrari og nu også Aston Martin, være hurtigere end Mercedes.

Det skal til Mercedes forsvar siges, at det ikke er nemt at fikse en fejldesignet bil, med det budgetloft der er indført, men noget skal der ske, hvis ikke det skal ende med, at Mercedes tager samme tur ned til bunden, som vi har set McLaren gøre.

Mange dygtige medarbejdere, har valgt at skifte hold. Ikke kun på grund af det går dårligt, men faktisk fordi det er gået for godt, i lang tid. Hvilket ikke gør det nemmere for Mercedes at komme op på toppen igen.

Vigtigst af alt er det, at Toto Wolff og Co. skal se at lære, at de ikke er toppen af fødekæden mere.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Honda på vej til Aston Martin Officielt: Honda og Aston Martin sammen fra 2026 »