Kom med ind under motorhjelmen på Formel 1 Insights

Under et F1-løb bliver både tilskuere og teams opdateret om de mindste detaljer om strategi, performance og vinderchancer. De data-drevne indsigter kommer via F1 Insights, der er bygget på cloud-teknologi fra Amazon Web Services.

Miamis GP . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 19/5 2023 klokken 14:05

Kom med ind under motorhjelmen, og bliv klogere på hvordan millioner af datapunkter og kunstig intelligens er med til at revolutionere Formel 1 – til stor gavn for både kørere og fans.

Vi oplever det alle steder. Nye teknologiske værktøjer, heriblandt kunstig intelligens, spiller en stadig større rolle i stort set alle hjørner af sportens verden. Måske især inden for Formel 1, hvor tiendedele sekunder er med til at vinde og tabe løb og hvor enhver form for data, der kan bidrage til tidsoptimering på banen eller i pitten, tæller.

Siden 2018 har Formel 1 samarbejdet med Amazon Web Services (AWS) om F1 Insights, der under et løb forsyner både tilskuere og hold med statistikker og forudsigelser om, hvordan løbet vil udvikle sig.

Ifølge Luuk Figdor, der er Principal Sports Technology Advisor hos Amazon Web Services, er der ingen tvivl om, hvor stor en betydning teknologien allerede spiller og vil spille i fremtidens motorsport:

”Helt overordnet har cloud-teknologien revolutioneret den måde, vi oplever sport på. Og det gælder i særdeleshed i Formel 1," siger Luuk Figdor, som lover, at vi kun har set den spæde begyndelse.

Det handler om data. Her bag pitmuren hos AlphaTauri. Bahrains GP 2021.Det handler om data. Her bag pitmuren hos AlphaTauri. Bahrains GP 2021.
Copyright AlphaTauri


"Udover at den store mængde data er til stor gavn for kørerne undervejs i et løb, forvandler F1 Insights også løbsoplevelsen hos de mange millioner fans, Og vi har kun set toppen af isbjerget – for hvert år vi arbejder med dette, vil vi blive bedre til at udnytte al den data, vi opsamler under et løb”, siger Luuk Figdor.

1,1 millioner datapunkter i sekundet skaber mere action



Som Luuk Figdor fortæller, har AWS’ cloud-teknologi, hvor en enorm mængde data gemmes i skyen, transformeret den måde Formel 1 indsamler, analyserer og udnytter data til at træffe beslutninger.

Med 300 sensorer på hver racerbil, som genererer mere end 1,1 millioner datapunkter i sekundet, der sendes fra bil til pit, er Formel 1 selvsagt en yderst datadreven sport.

For eksempel kan data om slid på dækkene og afstanden mellem to duellerende kørere afsløre det optimale tidspunkt at forsøge et undercut, hvor den jagtende kører kan tage føringen ved hjælp af et godt timet pit-stop.

Sensorerne i biler og banen kan også afsløre, hvilke kørere der henter sekunder i de knivskarpe sving og hvem der dominerer banen ved at give den gas på de lige stræk.

Undercut er en effektiv taktik, der kan bringe en bagvedliggende kører frem i feltet. F1 Insight – powered by AWS viser præcist, hvornår muligheden for et undercut er bedstUndercut er en effektiv taktik, der kan bringe en bagvedliggende kører frem i feltet. F1 Insight – powered by AWS viser præcist, hvornår muligheden for et undercut er bedst
Copyright AWS PR


Udover at benytte al denne data til at træffe strategiske dispositioner undervejs i et løb, bruger Formel 1 den også til at forbedre ydeevnen for både køretøj og fører. Ved at benytte AWS High Performance System var Formel 1 i stand til at køre aerodynamiske simuleringer til at udvikle næste generations bil 70 % hurtigere end nogensinde før. En bil der bl.a. reducerer downforce tab fra 50% til 15 %.

Den store reduktion giver den angribende kører en større chance for at overhale sin modstander, og dermed vil de mange fans opleve et mere action-packed løb med flere hjul-til-hjul kampe.

Ændret fanoplevelse til gavn for en halv milliard fans



I alt 445 millioner fans forventes at følge med fra alle verdenshjørner, når Formel 1-kørerene kæmper om dyrebare sekunder under de 23 Formel 1-løb, der indtil videre af i årets kalenderen.

Braking Performance viser, hvordan en førers bremsestil under en svingmanøvre kan give en fordel på vej ud af svingetBraking Performance viser, hvordan en førers bremsestil under en svingmanøvre kan give en fordel på vej ud af svinget
Copyright AWS PR


Også på tilskuersiden har udviklingen inden for cloud-teknologi, dataanalyse og kunstig intelligens ændret fanoplevelsen markant i løbet af de sidste år. Ud over at skabe et mere intenst løb at overvære kan F1 Insights forvandle de millioner af datapunkter transmitteret fra køretøjer og banen til en engagerende fanoplevelse.

Ved at kombinere nye og historiske data til at underbygge hver indsigt, gør det F1-fans i stand til at forstå, hvordan kørerne træffer beslutninger på et splitsekund, hvordan holdene udformer løbsstrategier i realtid, og hvordan deres implementering påvirker resultatet i et løb.

Som F1-fan kommer du altså med helt ind under motorhjelmen, og er engageret på en helt ny måde gennem hele løbet.

”Fremtidens sport vil i højere og højere grad generere datastrømme, vi kan analysere i realtid. Vi er godt på vej i Formel 1, men denne indsigt vil transformere hele sportsindustrien, og omdefinere hvad det vil sige at dyrke og opleve sport”, slutter Luuk Figdor fra Amazon Web Services.

Hvis du vil have mere indsigt i hvordan datastrømme og kunstig intelligens har ændret fanoplevelsen, kan det stærkt anbefales at følge dette link til videoer m.m.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari donerer 7,5 millioner kr. F1 donerer til Emilia-Romagna »