Guide til sprintformatet i 2023-udgaven

I den kommende weekend i Aserbajdsjan, køres der efter et helt nyt sprintformat. Læs BMF1s guide til det nye format, hér.

Aserbajdsjans Grand Prix 2022 . Copyright Haas F1

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 26/4 2023 klokken 20:04

Sprint-formatet blev introduceret i 2021, hvor der var tre sprint-weekender. Formålet med det ændrede format var at gøre lørdagen mere interessant for publikum ved at indtroducere et 100km langt sprintløb lørdag, hvor der tilmed blev uddelt point til top-3, med 3 point til vinderen.

Formatet minder om GP2 seriens løbsweekend, hvor der også er et sprintløb til at bestemme startrækkefølgen af hoved-løbet.

2002 formatet

I 2022 bestod en sprint-weekenden af en kvalifikation fredag, som bestemte startrækkefølgen til lørdagens sprintløb. Sprintløbet bestemte herefter startrækkefølgen til søndagens løb.

Eneste ændring fra 2021 til 2022 var at der i 2022 var point til de første otte kørere, fra 8 til 1 point, med 8 point til vinderen.

Englands Grand Prix 2021. Sejr til Max Verstappen i sprintløbetEnglands Grand Prix 2021. Sejr til Max Verstappen i sprintløbet
Copyright Red Bull Contentpool


2023 formatet - sprint shoot-out

I år er dette format ændret sådan at fredagens kvalifikation bestemmer startrækkefølgen til søndagens løb.

Som noget nyt har man introduceret en ekstra session, kun til at bestemme startrækkefølgen i sprintløbet. Den nye session hedder et sprint shoot-out, og minder om den nuværende udelukkelses-kvalifikation, med sektionerne Q1, Q2 og Q3.
Sektionerne er dog blevet kortere, med Q1 på 12 minutter, Q2 på 10 minutter og Q3 på 8 minutter. Dette giver i praksis kun to forsøg i hver sektion og der bliver trængsel på banen hele vejen igennem!

Lørdagens består dermed kun af et sprint shoot-out og et sprint-løb, men resultatet af sprint-løbet bruges kun til at uddele pointene.

Der er fortsat point til de otte første kørere.

I 2023 køres der i alt seks sprintløb i hhv. Aserbajdsjan, Østrig, Belgien, Qatar, USA og Brasilien.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Breaking: Franz Tost stopper som teamchef F1 dropper LED-displays »