Ulykken fik alle F1 fans til at holde vejret i et par minutter. Zhous Alfa Romeo-racer blev væltet om på hovedet og gled med 250km/t sidelæns over gruset og blev slynget over dækbarrieren. Til sidst landede den sidelæns og stod fastklemt mellem dækbarrieren og hegnet.
FIA har sidenhen øget kravene til den lodrette crash-test som F1 raceren skal bestå for at blive godkendt.
Gruset fjernet
FIA har også analyseret årsagen til ulykken og har konkluderet at gruset for enden af svinget, var med til at løfte raceren op i luften og dermed skabe en meget farligere situation for den kinesiske kører.
Gruset er derfor erstattet af et afkørselsområde med asfalt.
FIA har tidligere forsøgt sig med lignende tiltag fx på den legendariske Monza-bane, hvor afkørselsområdet rundt om parabolica blev asfalteret i 2014. For at undgå at kørerne skulle bruge for meget af asfalten langs banen, så tilføjede man de berømte "pølse kerbs" (Engelsk: ballards) der dog har vist sig at være meget farlige hvis en racer rammer dem hårdt.
Russell til undsætning
George Russell var også impliceret i ulykken og var derfor en af de første der kom hen for at se til Zhou, der ikke kunne komme ud af raceren. Zhou kom ud af raceren ved at et hold marshalls tippede raceren en smule, så Zhou havde plads til at komme ud. Han slap uskadt fra ulykken, ikke mindst takket være halo'en som beskyttede ham da raceren kurede på hovedet hen over gruset.
George Russell er med i redningsarbejdet af Guanyu Zhou. Englands GP 2022
Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images
I 80'ernes Formel 1 var det ikke usædvaneligt at en anden kører var den første fremme når en kører kørte galt. I 1992 var det Ayrton Senna der reddede Eric Comas, som var kørt galt. Da Senna kom hen til Comas kunne han se at Comas var bevidstløs og var ved at blive kvalt i sin egen tunge. Senna fik rettet hans hoved op og frigjort luftvejene.