Wolff: Red Bull vinder det hele i år

Mercedes har svært ved at komme sig efter skuffelsen over årets første løb. Toto Wolff mener, at løbet er kørt og verdensmesterskabet allerede er afgjort: Ingen kan slå Red Bull.

Bahrains Grand Prix 2023 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 8/3 2023 klokken 17:03

Det er slut med at se Mercedes vinde løb efter løb, som man ellers var vant til for få år siden.

I et interview med østrigsk radio ORF udtalte udtaler Mercedes-chefen Toto Wolff direkte, at Mercedes lige så godt kan køre deres F1-racer for denne sæson på lossepladsen.

Forrest Mercedes W14 og bagest fra venstre ses George Russell, Toto Wolf, Lewis Hamilton og Mick SchumacherForrest Mercedes W14 og bagest fra venstre ses George Russell, Toto Wolf, Lewis Hamilton og Mick Schumacher
Copyright Mercedes AMG F1 - Finn Pomeroy


I den østrigske avis oe24 lægger Wolff, der selv er østriger, da heller ikke fingrene imellem:

”Efter at set det første F1-grandprix tror jeg, at de [Red Bull] kommer til at vinde resten af løbene”.

Toto Wolff siger, at Red Bull har den bedste bil, at Mercedes ikke skal regne med at kunne følge med Aston Martin:

„De [Aston Martin] har arbejdet rigtig godt: De hentede en Red Bull-mand, som fik rettet op på bilen, så den pludselig er to sekunder hurtigere. For et år siden var de nr. 17 og 19 i træningen. Vi ved, at Alonso er stærk og har motivationen, men at selv Lance Stroll kan være med i kampen på trods af to brækkede hænder og en brækket tå viser, hvor god deres bil er. Jeg har aldrig før set en så kraftig forbedring i Formel 1.”

Bahrains Grand Prix 2023. P3 til Fernando Alonso i sin Aston MartinBahrains Grand Prix 2023. P3 til Fernando Alonso i sin Aston Martin
Copyright Aston Martin


Toto Wolff forklarer også, hvorfor man som eneste team blev ved deres koncept med meget smalle luftindtag i siderne:

„Sidste år blev vores bil bedre og bedre, og vi vandt endda et løb. Derfor besluttede vi os for at blive ved det koncept. Men så begynder man på en ny sæson, og så finder man pludseligt ud af, at intet virker.”

Spørgsmålet er blot, om Mercedes allerede nu planlægger at skrotte konceptet helt og aldeles og droppe sæsonen, og hellere vil forberede sig på 2024.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1.dk’s Power Rating: Bahrains GP Vasseur optimist »