Mazepin vinder i retten

Den tidligere Haas-kører Nikita Mazepin var ellers blevet udelukket af EU fra at deltage i motorsport på europæisk grund, men den afgørelse har EU-Domstolen nu ophævet – på visse betingelser.

Saudi-Arabiens Grand Prix 2021 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 3/3 2023 klokken 11:03

Det er mere end usandsynligt, at vi nogensinde får Nikita Mazepin eller andre russiske kørere at se i Formel 1 lige foreløbigt.

Ikke desto mindre har Nikita Mazepin dog vundet en sejr ved EU-Domstolen, der tillader russeren at køre race i Europa igen.

Domstolen har afgjort, at Mazepin "som professionel sportsudøver altid har indtaget en neutral stilling over for krigen", og derfor skal han gives "muligheden for at kunne fortsætte sin karriere [...] uden økonomisk støtte fra sin far."

Saudi-Arabiens Grand Prix 2021. Haas racerne på Jeddah banen. Mazepin er snurret rundt og passeres af Mick SchumacherSaudi-Arabiens Grand Prix 2021. Haas racerne på Jeddah banen. Mazepin er snurret rundt og passeres af Mick Schumacher
Copyright Pirelli


Med andre ord får den 24-årige russer nu lov til at rejse ind i EU for at forhandle med teams.

Men Nikita Mazepin må dog ikke modtage hjælp fra sin far, Dmitri Mazepin, der stadig er pålagt sanktioner. Mazepin Senior ejer som kendt kunstgødningsfirmaet Uralkali, der sponsorerede Haas i 2021.

Det er tvivlsomt, om der overhovedet er nogen teams i Formel 1 eller andre løbsserier, der ønsker at røre ved de russiske kørere som Mazepin: Dels vil det give dårlig omtale, som f.eks. den igangværende debat om russiske atleter ved OL i Paris, og dels fordi især Mazepins præstationer aldrig har været prangende.

Günther Steiner efter træningen i MonacoGünther Steiner efter træningen i Monaco
Copyright BMF1


Nikita Mazepin skal ikke regner med at vende tilbage til Haas: I Drive To Survive udtalte Günter Steiner, at han aldrig ville have noget med russere at gøre igen, bl.a. på baggrund af Mazepins umulige opførsel på og uden for banen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bahrains GP: løbsoptakt Bahrains GP: 2. frie træning »