Steiner: Ingen konflikt mellem Kevin og Nico

BMF1 var til pressemøde hos TV 3 Sport inden sæsonstart, hvor Haas F1's teamchef Günther Steiner og Kevin Magnussen svarede på spørgsmål. Her er først interviewet med Haas-bossen.

Australiens Grand Prix 2020 . Copyright Haas F1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 1/3 2023 klokken 18:03

Kort før Formel 1-sæsonens start har det været en slags tradition at være til pressemøde hos TV3 Sport / Viaplay i deres studie i København. I år var ingen undtagelse.

Hovedretten var interview med Haas F1’s teamchef Günther Steiner og teamets danske kører, Kevin Magnussen, og spørgsmålene blev stillet af den veloplagte studievært Peter Palshøj, som i vanlig humoristisk stil ledede slagets gang og stillede spørgsmålene.

Interviewene med de to Haas-folk foregik via videolink og Günther Steiner var den første, der blev udsat for Palshøjs spørgsmål, som først rettede sig mod Formel 1's vintertest.

Det er selvfølgelig svært at uddrage noget specifikt fra testene, da teamene kører med forskelligt brændstofindhold m.m., men hvad er dit succeskriterie som teamchef?

"Så mange omgange som muligt, og vi har nået målet. Vi er hvor vi ønsker at være, og da der jo er kort tid mellem test og løb i Bahrain, har vi brug for en masse data," lød Steiners svar.

Günther Steiner interviewes af TV3 Sports Peter PalshøjGünther Steiner interviewes af TV3 Sports Peter Palshøj
Copyright BMF1


Hvad er dit generelle mål for 2023-sæsonen?

"At fortsætte hvor vi slap sidste år. Vi havde et svært år i 2021, med en masse op- og nedture, men sidste år havde vi færre nedture og kom stærkt tilbage. Så i år vil vi gerne rykke op i mesterskabet."

I år har I fået betydeligt flere penge at arbejde med efter aftalen med MoneyGram og kan nå op i nærheden af budgetloftet. Penge er jo ensbetydende med opgraderinger, så hvad er jeres planer på dette område?

"I år er vi allerede startet i vindtunnel, men jeg vil ikke gå ind i deltaljer med, hvor vi vil sætte ind og med hvad."

"Det hele handler om, hvad vi har opnået i vindtunnelen, men vi kommer dog med en mere aggressiv opdatering end sidste år. Det hele handler om, hvor meget vi er i stand til at følge vores plan planen."

Hvad forventer du dig af samarbejdet mellem Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg?

"De er begge to meget erfarne kørere, og de ved hvad vi foreventer af dem. Det bliver ikke en kamp mellem teamkammerater, og det er de tilstrækkeligt erfarne og rutinerede til at vide."

"Vi skal kæmpe med de andre 18 biler og de andre 18 kørere, og det er de erfarne nok til at vide. De ved, hvad teamet forventer af dem."

Bahrain vintertest 2023. Kevin MagnussenBahrain vintertest 2023. Kevin Magnussen
Copyright Haas F1


"Naturligvis kan der opstå problemer mellem kørere, men personligt tror jeg ikke, at der vil opstå en type af problemer, som vil fortsætte. Og som det er nu, tror jeg ikke der er nogen risiko for problemer imellem de to."

"Jeg har oplevet dem sammen og de har et respektfuldt forhold til hinanden, og det er alt, hvad jeg kan forlange af dem."

"Jeg kan ikke bede dem blive personlige venner, men der er respekt for teamet, og jeg er sikker på, at de vil udføre et godt stykke arbejde for teamet," lød Günther Steiners sidste kommentar, hvorefter interviews sluttede.

Sæsonen skydes igang i den kommende weekend, hvor det første F1-grandprix afvikles i ørkenstaten Bahrain. Træninger, kvalifikation og løb kan ses på TV3 Sport og TV3+ samt på appen fra F1 TV.

Se Tv-tiderne her....

Efter weekenden får vi de første indikationer på styrkeforholdet mellem F1-teamene samt hvorvidt Haas og Kevin Magnussen har fundet mere fart over vinteren og dermed er i stand til at opfylde målsætningen om at rykke op i mesterskabet.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Albon: Red Bull-bilen er tilpasset Verstappen Kevin: Ny teamkammerat er ikke kommet for min skyl »