Webber advarer konkurenterne

Den tidligere Red Bull Formel 1 kører, Mark Webber, advarer konkurrenterne om at tro at Red Bull kommer stækket fra start i år, som følge af deres nedsatte tid i vindtunnelen.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 30/1 2023 klokken 14:01

"Red Bull er utrolig stærke og langt stærkere om mere strømlinede, end hvad mange tror, inklusiv de andre hold på Formel 1 gridden," udtaler den australske tidligere Red Bull Formel 1 kører, Mark Webber, til Autosport.

Han tror at Mercedes og Ferrari forventer, at de kommer til start i år, med biler der er mindst lige så gode som Red Bull, men ifølge ham, skal de ikke forvente at det er sådan det ser ud, når holdene om kort tid kommer ud til den første test.

"De vil selvfølgelig blive påvirket af den reduceret tid i vindtunnelsen, men næppe så meget at vi kan se en negativ effekt."

"Det ser ud til, at Red Bull har den helt perfekte pakke, med en vild stærk bil og en vild stærk kører, i form af Max Verstappen."

"Men vi ved naturligvis ikke hvad Mercedes har formået at finde frem til, hen over vinterpausen," tilføjede han.

Men Webber ser ikke rigtigt, at hverken Ferrari eller Mercedes vil kunne udfordre Red Bull, heller ikke i år.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull Ford? Haas F1 præsenterer sin VF-23 »