Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/1 2023 klokken 11:01
Da Sebastian Vettel annoncerede, at han ville forlade Aston martin og Formel 1 i det hele taget, efter 2022 sæsonen, gik kørermarkedet lidt amok.
Fernando Alonso var hurtig til at melde sig klar til at tage over, hvor Vettel slap, hvilket fik Alpine til at annoncerer, at de ville promoverer deres super reserve Oscar Piastri til et Grand Prix sæde.
Men der gik under en time fra Alpines annoncering, til at Piastri meldte offentligt ud, at han ikke havde tænkt sig at kører for Alpine i 2023, uden han meldte ud hvad han så havde af planer.
Men det kom hurtigt frem, at McLaren ville fyre Daniel Ricciardo, som de så ville erstatte med Piastri.
Efter en del juridiske disputser, endte det med et kompromis og at Piastri fik lov til at kører for McLaren.
Alle taler om det store talent som Piastri, hvilket han så også skal vise, når sæsonen starter i Bahrain i marts måned.
Der er ikke plads til begynderfejl eller en stille og rolig start på sæsonen. Han skal performe helt fra start.
Piastri's chef, Zak Brown er overbevist om, at han er klar og han vil performe på højeste plan, fra start.
"Jeg er sikker på at man vil løfte øjenbrynene, når han kommer til start," udtaler Brown i et interview med McLarens egen hjemmeside.
"Han vil være sensationel og vi forventer at han hurtigt vil formå at følge med Norris," tilføjede han, selvom det er Lando Norris holdet primært satser deres fremtid på.