Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/1 2023 klokken 09:01
Det er ved at være mange år siden, at der var mere end 20 biler til start i et Formel 1 løb, men det vil FIA nu bruge de nye regler der kommer til 2026, til at ændre på.
Interessen for at få plads på gridden, er tiltagende fra både bilproducenter side og rige entusiaster, samtidig med at der ikke er hold, der er så presset på økonomien mere, at de ser sig selv nødsaget til at sælge.
Det betyder at det nu er oplagt for FIA, at åbne op for, at der kan komme et eller to hold mere til start i Formel 1.
Mohammed ben Sulayem udtaler, at FIA vil åbne op for selskaber der er interesseret i at bygge et nyt hold, for at hører om deres visioner og hvad de forestiller sig der skal til, for at netop de kan få en plads på Formel 1 gridden.
Det hele vil blive startet op ved at lancerer en "Expressions of Interest" process, som FIA snarrest vil starte.