Vi befinder os ganske på rygteniveauet, men de italienske medier bliver mere og mere sikre: Mattia Binotto er fortid hos Ferrari.
Rent faktisk skulle Mattia Binotto i henhold til rygterne have sagt op i dag, den 25. november.
Det skriver den italienske avis
Corriere della Sera.
Artiklen hævder bl.a. andet, at Charles Leclerc skulle have været en af de drivende kræfter bag Binottos opsigelse – simpelthen fordi Leclerc ikke har tillid til italienerens beslutninger internt i teamet.
Bahrains Grand Prix 2022. Sejr til Charles Leclerc
Copyright Ferrari
John Elkann skulle angiveligt have mistet tilliden til Binotto efter Englands F1-grandprix, hvor Carlos Sainz ganske vist vandt, men hvor Charles Leclerc igen blev offer for Ferraris til tider hovedløse strategi.
Saubers Frederic Vasseur nævnes fortsat som den mest oplagte kandidat til at tage over fra Binotto, men som en overgangsløsning skulle Benedetto Vigna også være på tale.