Sergeant er en mulighed for Haas

Formel 2-køreren, Logan Sergeant, er få point fra at kunne sikre sig sin superlicens, der giver ham mulighed for at køre i Formel 1 til næste år. Amerikaneren er tilknyttet Williams, der har lokket med et sæde, men spøger Haas nu også i kulissen?

Belgiens Grand Prix 2022 . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/11 2022 klokken 13:11

Det lader til, at Haas F1-teamet er klar på, at Mick Schumacher ikke skal være en del af deres hold efter denne sæson.

Mens der er mange rygter fremme om, at veteranen Nico Hülkenberg skulle være på vej til det amerikanske hold, begynder amerikanske Logan Sargeant at banke hårdt på den amerikanske dør.

Sargeant er lige nu under kontrakt med Williams, og det engelske team har da også været ude at sige, at der er et sæde klar til amerikaneren, hvis han får en superlicens senere på måneden.

Men, en amerikaner i et engelsk team klinger ikke så godt, når der er en amerikansk ejer og et amerikansk team.

Steiner har været ude og sige, at han gerne vil have en erfaren kører, men med en amerikansk hovedsponsor i 2023, så kan Haas skifte mening så hurtigt som dollarsene klinger ind til Mr. Haas og co.

Dog er det nu officielt meldt ud, at Hülkenberg ikke vil være en del af Aston Martins lineup i 2023, hvilket kunne antyde, at han kan rykke til Haas. Tyskeren og Haas har længe flirtet med tanken om et samarbejde, og det er ikke blevet mindre med den nye storsponsors penge og ry i ryggen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vandoorne til Aston Martin Vesti får vigtig Mercedes-test »