Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/10 2022 klokken 12:10
Lewis Hamilton har ikke kørt en eneste sæson i Formel 1, uden mindst en sejr. Men som det ser ud nu, kunne 2022 blive den første.
Inden Formel 1 feltet kom til Mexico, havde Lewis Hamilton ingen tro på, at det kunne være her, at det endelig skulle lykkes for dem, men simuleringsdata tyder på, at det er lige her, at Mercedes har den største mulighed for endeligt at vinde.
Et af de store problemer med Mercedes W13 raceren er, at den genererer et stort sug efter sig, hvilket betyder at de har en markant ringere tophastighed end konkurrenterne.
Banen i Mexico, har en lang langside, som taler mod Mercedes, men da banen er placeret højt, hvilket betyder at luften er tyndere, er der noget der tyder på, at deres "drag" ikke kommer til at få så stor betydning.
Med en højere tophastighed ned af langsiden, vil Mercedes kunne følge bedre med de hurtige Red Bull og Ferrari racere, samtidig med at de angiveligt er bedre i sving.
Så hvis data holder, kan det være weekenden hvor Mercedes endelig vinder et løb i 2022 sæsonen.