Ricciardo afviser ikke Mercedes testrolle

Daniel Ricciardo kæmper lige nu for sit liv i Formel 1. En mulig redningsplan lader til at være et år, som test og reserve for Mercedes, med et håb om at rykke ind på holdet, når/hvis Hamilton stopper efter 2023 sæsonen.

Fredag Daniel Ricciardo Bahrain . Copyright McLaren Media - Motorsport Images / Steven Tee

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/9 2022 klokken 16:09

Under dagens pressemøde på Monza-banen i Italien, blev Daniel Ricciardo direkte adspurgt til om han kunne bekræfte, at han skulle være reserve og testkører for Mercedes, efter denne sæson.

Det startede Ricciardo med at sige "ingen kommentarer", til, efterfulgt af det listige smil, som kun denne australier er i stand til at producere.

Han kunne dog ikke holde helt mund, hvorfor han tilføjede, at han, som situationen er lige nu, ikke ville afvise noget og at han derfor holdt alle optioner åbne.

Lewis Hamilton, som han i givet fald skulle afløse, var meget positiv overfor Ricciardo, da han sagde, at Ricciardo var for god til, ikke at være i Formel 1.

Hamilton fik så spørgsmålet, om han havde en plan for at trække sig fra sporten, hvis det skulle lykkes for ham at vinde VM i 2023.

"Rekorder interesserer mig ikke, så skulle jeg trække mig fra sporten, som jeg ingen planer har om at gøre, efter 2023, har det intet med endnu et mesterskab at gøre," kom det fra Hamilton.

"Jeg er i fantastisk form, jeg har det godt med det jeg gør og jeg kan ikke se at jeg skulle stoppe, indenfor de næste år," sluttede han.

Hamilton og Ricciardo, virkede dog til at have det rigtigt godt med hinanden, som om at de to var ved at gøre klar til et samarbejde.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Flat out Officielt: Slut mellem Porsche og Red Bull »