Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/6 2022 klokken 09:06
HAAS er et af de hold, der ikke er udfordret af budgetloftet, da de i forvejen bruger væsentligt mindre end de tilladte 140 millioner $.
Men det betyder ikke, at de bare kan øge deres budget i takt med at der bliver smadret materiel på banen.
Derfor har Gunther Steiner, forud for det kommende løb i Baku, indskærpet overfor Kevin Magnussen og Mick Schumacher, at de for alt i verdenen, skal undgå at kører galt.
Uden at sætte navn på, er det tydeligt at bemærkningen primært er rettet mod Mick Schumacher, der formåede at rive sin HAAS Formel 1 racer, midt over, som følge af en direkte kørerfejl, i Monaco.
Det er dog ikke kun økonomi, Steiner er bekymret over, men også det faktum, at Formel 1 feltet, tager direkte fra Aserbajdsjans til Canada, hvilket i sig selv er en logistik udfordring.