Hamilton ser rødt

Lewis Hamilton har haft en skidt sæsonstart og den problematiske Mercedes, har ikke ligefrem fået hans tanker væk fra, at han engang kunne kører for Ferrari. Samtidig tror han ikke på at det vil ske.

Abu Dhabis Grand Prix 2021 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/6 2022 klokken 16:06

Lewis Hamilton har flere gange, været rygtet til at skifte over til Ferrari. Rygter der har været bakket op af billeder af den 7 dobbelte verdensmester på besøg i Maranello.

Men det er nu ikke besøg, der har fået rygterne til at dukke op igen, men det faktum, at Ferrari klarer sig markant bedre end Mercedes, som Hamilton knokler med nu.

Under et interview med italienske Corriere della Sera, udtalte Lewis Hamilton forleden, at det kunne være rart at kører for Ferrari i løbet af karrieren, men tilføjede hurtigt, at Mercedes er hans familie og han altid vil være Mercedes kører, helt som et af hans store forbilleder, Sir Stirling Moss.

Om der er mere i det, end som så, er svært at vide. det er dog ingen hemmelighed, at skulle Lewis Hamilton komme over til Ferrari, vil det være Carlos Sainz der skulle ud.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull har løst stort problem Williams overtræder budgetreglerne »