Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/6 2022 klokken 13:06
Ferraris holdchef Matti Binotto, har meldt sig ind i koret af holdchefer, der piber over at de ikke har penge nok til rådighed.
Tidligere har Red Bull's chef, Christian Horner, fortalt at han er bekymret for, om alle hold har en bil at kører med, når de kommer til de sidste løb på kalenderen, som han primært tilskriver den stigende inflation.
Det er Binotto nu helt enig i, da han udtaler at de som en direkte følge af de stigende energipriser, har måtte fyre folk, for at få deres omkostninger ned.
"Vi kan ikke længere bare kaste penge efter udvikling af vores bil, men må nøje overveje hvornår vi kommer med opdateringer," kom det fra Binotto.
"Som en direkte følge af det, forventer vi først at komme med opdateringer igen, når vi kommer til Silverstone," tilføjede han.
Men budgetloftet er netop indført for at gøre Formel 1 mere jævnbyrdigt, så de store hold, der har adgang til, nærmest, ubegrænsede midler, ikke bare stikker af igen.
Lige nu lider alle under de stigende energipriser, der siges at koste Red Bull omkring 4 millioner $ ekstra, hvilket helt sikkert kan mærkes.