Australiens GP: Kvalifikationen LIVE

Det er blevet tid til at finde frem til startrækkefølgen til søndagens Grand Prix i Australien. Kan McLaren virkelig overraske og rykke i front, eller vil det igen blive en kamp mellem Ferrari og Red Bull. Og hvor er Mercedes?

Kvalifikation LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/4 2022 klokken 07:04

Efter de to første løb, har vi set et nyt billede af styrkeforholdet i Formel 1.

Ferrari og Red Bull er stukket af i front, mens de tidligere bundhold HAAS og Alfa Romeo pludselig er med i top ti, tilmed i den bedre ende af top ti.

McLaren startede sæsonen på hælene, efter de havde store problemer med deres bremser. Men i denne weekend, ser de ud til at de største problemer er løst og at de igen kan være med helt fremme.

Værre ser det ud for Mercedes, der igen i denne weekend ser ud til at kæmpe meget med deres biler og det er slet ikke umuligt, at vi igen i denne weekend, kan se at en af deres biler ikke kommer med videre fra Q1.

Alpine ser modsat Mercedes, ud til at overraske positivt i denne weekend, efter de formåede, og her var det primært veteranen Fernando Alonso, at sætte særdeles konkurrencedygtige tider og blande sig i toppen i de frie træninger.

Så er der Aston Martin. Begge biler blev smadret i FP3, hvilket gik værst ud over Vettels bil. Stroll skal nok blive klar, men om Vettel overhovedet kommer ud på banen til kvalen, er der meget usikkerhed om.

Først og fremmest, må vi med danske briller dog håbe på, at HAAAS og Kevin Magnussen formår at, som minimum, at komme videre fra Q1 og forhåbentligt hele vejen til Q3.

Vi gør klar til Q1.

Q1 Pitlane er åbnet og vi har nu 18 minutter til at finde de første 5 navne, der kan holde tideligt fri i dag.

Kevin Magnussen er førstemand ude på banen. Samtidig ser vi billeder inde fra Aston Martins garage, hvor der fortsat skrues på bilerne.

Både Magnussen og Schumacher, sætter en tid med det samme, hvilket Albon i Williams også gør. De er dog alle langsomme.

Efter de første 6 minutter, har Ferrari sat sig på de to første placeringer, mens Verstappen er på P3.
Magnussen rykker op på P6.

Magnussen falder dog hurtigt tilbage, efter han blandt andet bliver overgået af Mick Schumacher. De to HAAS kørere rykker hurtigt ned af listen og nærmer sig farezonen.

Verstappen ser ud til at have fundet sin bil og rykker op på P2, blot 0,044 sekunder efter Leclerc, der har kørt weekendens hurtigste tid.

Lando Norris i McLaren, rykker op på P4, med en meget hurtig tid.

Hamilton kører en forfærdelig omgang, men formår alligevel at komme op på P9, men bliver lige efter overgået af Russell i den anden Mercedes. De to rykker ned på P10 og P11, men ser ud til at sætte tider, der kan få dem videre fra Q1.

Med 4 minutter tilbage af Q1, kommer Lance Stroll ud af garagen og er med i kvalifikationen. Det kommer Vettel i den anden Aston Martin ikke til at være.

Med 3 minutter tilbage af Q1, er følgende i farezonen: Albon; Magnussen, Latifi, Stroll og Vettel.

Vettel ved vi er ude.

Rødt Fag Latifi ryger af efter at Lance Stroll kørte ind i ham. Begge bebrejder hinanden for det uheld, der gik værst ud over Latifi.

Med 2 minutter og 1 sekund tilbage, vil kvalen blive genoptaget. Således får Magnussen en sidste chance for at komme videre fra Q1 og måske når Aston Martin at blive klar med Vettels bil.

Q1 bliver genstartet kl 08.31

Grønt lys Vettel kommer med ud og har en chance. Magnussen er blandt de første og skal finde alt, for at komme med videre til Q2.

Alle har god fart på fra start, da de alle gerne vil nå rundt.

Magnussen er kørt forbi Ricciardo og Albon og bliver den første til at starte sin flyvende omgang.

Det ser ikke godt ud for Kevin.

Magnussen kommer ikke videre og det gør Vettel heller ikke.

Ude efter Q1 er:
Placering Kører Hold
16 Albon Williams
17 Magnussen HAAS
18 Vettel Aston Martin
19 Latifi Williams
20 Stroll Aston Martin


Det var for udfordrende at få racerne klar til en hurtig tid, efter blot en omgang.

Positivt for HAAS er det, at Schumacher er med videre til Q2.

Albon får besked på at parkere sin racer på banen, så den skal lige væk, inden vi kan få Q2 i gang.

Q2 er i gang og der er nu 15 minutter til at finde de næste 5, der ikke skal kæmpe med om pole.

Og det kan blive ekstra spændende, da det nu er begyndt at regne let.

Max Verstappen åbner ballet, samtidig med at det ser ud til at regnen er forsvundet.

Verstappen er bedst, foran Alonso og Perez, mens Russell kører af. Hamilton er indenfor top ti, men ikke med en tid, der ser ud til at kunne sende ham videre.

Perez rykker op i toppen på P1, samtidig får Russell det til at hænge sammen og kommer op på P6.

Med 6 minutter tilbage af Q2, har Schumacher, Tsunoda og Zhou ikke sat en tid endnu.

Ud over dem, er det Ocon og Bottas der er i farezonen.

Red Bull er 1 og 2, med Perez som nummer 1.

Sainz rykker op på P3, mens Leclerc kort efter rykker op på P2 og skubber således Sainz ud af top 3 og Verstappen ned på P3.

Bottas formår ikke at komme ud af farezonen, noget overraskende.

Esteban Ocon i Alpine, er noget presset på P11, mens Alonso i den anden Alpine er oppe på P5.

Ocon rykker op på P8 og sender Hamilton ned i farezonen.

Hamilton forbedre sig og rykker op på P8, lige efter Russell på P7.

Ude efter Q2 er:
Placering Kører Hold
11 Gasly AlphaTauri
12 Bottas Alfa Romeo
13 Tsunoda Alpha Tauri
14 Zhou Alfa Romeo
15 Schumacher HAAS


Alt tyder på, at det bliver en kamp mellem Ferrari og Red Bull om pole, det er dog mindre tydeligt hvem af de 4 der står stærkest, selvom det igen ser ud til at Sainz er sat på plads af Leclerc.

Q3 Det er nu vi skal finde frem til top 10.

Kan Perez gøre det igen, har Leclerc mere end han har vist eller bliver det Verstappen der tager fusen på dem alle?

Verstappen åbner ballet og 1. forsøg, ser meget skarp ud. Perez gør det et my bedre, med blot en tusindedel sekund.

Ricciardo rykker op på P3, hvilket er ret populært.

Leclerc sætter Ferrari på Pole, samtidig med Alonso smider Alpine-raceren i vægen og udløser Rødt flag

Han melder tilbage over radioen, at han mistede hydraulisk tryk og ikke kunne skifte gear.

Tiden er sat i bero, med 6 minutter og 58 sekunder igen.

Som det ser ud nu, er Leclerc på Pole, foran Perez, Verstappen, Ricciardo, Ocon, Norris, Hamilton, Sainz, Rusell og Alonso.

Grønt flag Alle kommer hurtigt ud for at sætte deres næste hurtige tid. Mercedes kører to opvarmningsomgange.

Perez sætter en stærk tid, men ender 1 tusindedel sekund efter Leclerc.

Hamilton rykker op på P5, men bliver skubbet ned på P6, da Russell sætter sin Mercedes ind på P4.

Med 1½ minut igen, påbegynder Verstappen sit sidste forsøg.

Verstappen rykker op på POLE, men Leclerc er på vej rundt i en tid der ser hurtigere ud.

Leclerc tager POLE. Næsten 3 tiendedele sekund ned til Verstappen.

Hamilton rykker forbi Russell og op på P5.

Sainz bummer den og kvalificeres sig kun som nummer 9.

Pole til Leclerc og Ferrari. P2 til Verstappen og P3 til Perez, begge i Red Bull.

Der er lagt op til endnu en gigantisk kamp mellem Leclerc og Verstappen, men den bliver hård for Leclerc, der ikke har hjælp fra sin holdkammerart, i den første del af løbet.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Charles Leclerc Ferrari
S
1:17.868 21
2. Max Verstappen Red Bull Racing
S
1:18.154 21
3. Sergio Perez Red Bull Racing
S
1:18.240 21
4. Lando Norris McLaren
S
1:18.703 20
5. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:18.825 28
6. George Russell Mercedes AMG
S
1:18.933 26
7. Daniel Ricciardo McLaren
S
1:19.032 22
8. Esteban Ocon Alpine F1
S
1:19.061 23
9. Carlos Sainz Jr. Ferrari
S
1:19.408 22
10. Fernando Alonso Alpine F1
S
0:00.000 15
Udelukket efter perioden
11. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:19.226 19
13. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:19.424 17
15. Mick Schumacher Haas F1 Team
S
1:20.465 19
16. Alexander Albon Williams
S
1:20.135 11
17. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
1:20.254 11
18. Sebastian Vettel Aston Martin F1 Team
S
1:21.149 3
19. Nicholas Latifi Williams
S
1:21.372 8
20. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
S
0:00.000 2
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Australiens GP: 3. frie træning Haas satser på race-pace »