Sebastian Vettel har fire verdensmesterskaber i bagagen, men alligevel havde tyskeren håbet på mere, da han skiftede til Aston Martin.
Aston Martin, Lawrence Stroll (ejeren) og Sebastian Vettel havde allesammen store ambitioner for det nye Aston Martin-team. Væk var den pink-Mercedes til 2021-sæsonen, og med farveskiftet, gik luften ud af ballonen på raceren.
Fjerdepladsen fra 2020-sæsonen og de 195 point blev byttet ud med en syvendeplads og 77 point i 2021.
Årsagen skal primært findes i de - forholdsvis små, men vigtige - ændringer i reglementet der blev foretaget til 2021-sæsonen.
Det blev dog til en enkelt podieplacering til Sebastian Vettel i 2021 (to, men Vettel blev diskvalificeret fra Ungarns GP, hvor han endte P2).
Ungarns Grand Prix 2021. Andenplads til Sebastian Vettel. P3 til Lewis Hamilton
Copyright Aston Martin
Til trods for det middelmådige resultat, så er tyskeren dog glad for sit skifte til Aston Martin, og han ser mere optimistisk på 2022-sæsonen, hvor der bliver introduceret et helt nyt reglement. Dermed bliver posen med placeringer rystet, og Aston Martin potentielt det team, der har fundet den smarteste løsning.
Første spadestik er også allerede taget til teamets helt nye topmoderne fabrik i England til mellem 150-200 mio. pund. Planen er at fabrikken skal stå klar i slutningen af 2022, eller starten af 2023.
Lawrence Stroll har nemlig en ambition om at vinde VM indenfor 3-5 år. Så det bliver spændende, om Sebastian Vettel kan få indfriet sine drømme til den tid.