Cyril Abiteboul kan være på vej tilbage til Formel 1.
Og det endda hos Red Bull, som ellers har kritiseret Renault og Cyril Abiteboul offentligt for dårlige motorer, før Red Bul skiftede til Honda.
Ifølge det japanske magasin
Auto Sport Web er den tidligere Renault-teamchef i tale som ledende rolle hos Red Bulls motorer.
Mediet
Planet F1 melder også, at Cyril Abiteboul er blevet set hos Red Bull under sæsonfinalen i Abu Dhabi.
Cyril Abiteboul fortæller Peter Hartig fra BMF1 om fremtiden for Renault
Copyright Allan Haslund
Franskmanden blev ellers fyret fra Renaults Formel 1-team ved afslutningen af 2020, fordi Renault ikke formåede at blive nr. 3 i konstruktørmesterskabet.
Såfremt Cyril Abiteboul ansættes af Red Bull, vil han skulle stå i spidsen for og videreudvikle de Honda-motorer, som afløste Renault-motorerne hos Red Bull.