Piller, alkohol og burnout – en F1-mekaniker råber op

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at livet som F1-mekaniker er hårdt, men de seneste år er det nærmest blevet uudholdeligt, fortæller en anonym F1-mekaniker, der beskriver de horrible vilkår i et åbent brev.

Mexicos Grand Prix 2021 . Copyright Alfa Romeo Racing

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 26/12 2021 klokken 19:12

Næste års Formel 1-sæson bliver måske endnu hårdere end hidtil:

Med 23 løb på kalenderen betyder det overtimer, jetlag og stress for alle teams og mekanikere i Formel 1.

Hvad der umiddelbart kunne se ud som en misundelsesværdig eksklusiv livsstil med masser af rejser, hurtige biler og forskellige kendisser, har en ukendt bagside, som en anonym F1-mekaniker fortæller til Jonathan Noble i mediet motorsport-total.com.

Mekanikeren fortæller bl.a., at F1-mekanikere som regel arbejder under umenneskelige arbejdsvilkår, ikke har nogen nævneværdig fritid, og at flere prøver på at kompensere for stressen med smertestillende piller og alkohol.

Mekanikeren skriver: „Hvad der er særlig svært, er det faktum, at arbejdet er ufattelig hårdt, og at du ikke har tid til at slappe af. Du arbejder fra det tidspunkt, du stiger af flyet – og det kan have været en virkelig dårlig tur med flyet, hvor man sad tæt pakket som sardiner i en dåse på Economy Class og næsten ikke eller overhovedet ikke har fået nogen søvn.”

„Efter tripleheaderen til sidst på sæsonen i Mexico, Brasilien og Qatar var alle komplet udmattede som følge af de hårde Economy-flyveture, forsinkede afgange og jetlag.”

Brasiliens Grand Prix 2021. Aston Martin øver pitstopsBrasiliens Grand Prix 2021. Aston Martin øver pitstops
Copyright Aston Martin


Og belastningen har konsekvenser:

„Og når du kommer hjem mandag morgen eller mandag aften, og ikke har sovet ordentligt et par dage, så påvirker det også hvordan du har det i din fritid. Det betyder, at selv dine private forhold begynder at lide – enten fordi du hidser dig op over for din partner, eller fordi du har andre ting at tænke på. Og det er hverken fair for hverken dig eller hende.”

„Du er ikke længere mentalt i balance, men du er også fysisk udmattet. Jo længere man kommer hen på sæsonen, desto flere personskader sker der. De forskellige teams har ganske vist læger og fysioterapeuter, der passer på dig, men det nemmeste er bare at tage masser af smertestillende piller, så du kan fortsætte med at arbejde. Normale læger ville aldrig give dig det, som vi får.“

”Dem, som ikke vil fortsætte på smertestillende piller, griber til flasken med alkohol. Det er selvfølgelig heller ikke godt.“

Sergio Perez i Red Bulls-garageSergio Perez i Red Bulls-garage
Copyright Getty Images / Red Bull Content Pool


Den anonyme mekaniker retter også en kritik af de forskellige F1-teams og hævder, at F1-teams gør meget ud af at tale om den fysiske sundhed på de sociale medier – men her menes som regel kørerne, for de øvrige medarbejdere som teknikere og mekanikere er ikke vigtige nok.

Mekanikere og andre medarbejdere betragtes blot som reservedele, der kan udskiftes.

Og både det fysiske og psykiske hårde arbejdsmiljø fører til, at flere kolleger der er brudt sammen. Det kommer bare ingen og hjælper, fortæller mekanikeren.

Et andet problem er lønnen:

Lønnen som F1-mekaniker har ikke bevæget sig ret meget de sidste 20 år. Det gør, at der stort set ikke kommer nye mekanikere til, for lønnen står simpelthen ikke mål med arbejdet og vilkårene.

Lando Norris i pit. Ruslands GP 2021Lando Norris i pit. Ruslands GP 2021
Copyright McLaren Racing - Motorsport Images


F1-mekanikeren kritiserer også næste års F1-kalender:

„Hvorfor skal vi f.eks. næste år flyve fra Aserbajdsjan direkte til Canada? Det giver overhovedet ingen mening, og slet ikke, når det ville være meget mere fornuftigt at køre løbet i forbindelse med løbet i Baku med det i Tyrkiet.”

Grunden til at F1-mekanikeren er med i F1 alligevel er kærligheden til sporten, men på et eller andet tidspunkt går det bare ikke længere:

„Vi laver alle dette arbejde, fordi vi elsker motorsport. Men på et eller andet tidspunkt skal vores psykiske og fysiske velbefindende prioriteres over sportens behov, så vi kan fortsætte med at køre race.”

Så hvad skal der til for at løse problemet?

„Mere fritid til sport og afslapning, et par rigtige sundhedstjek ville sikre, at vi kan yde vores bedste, og så simpelthen en bedre forståelse for, hvordan vores ser ud, når man har nået disse brutale lavpunkter efter en tripleheader – det ville betyde meget.”

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mercedes fyrer op under sin 2022-motor Holdchefernes top 10 »