Abu Dhabis GP - Kvalifikationen LIVE: Verstappen på pole

Fra lørdag kl. 14:00 dækker vi kvalifikationen til sæsonens sidste Formel 1-grandprix, der afholdes i Abu Dhabi. Følg den her.

Kvalifikation LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 11/12 2021 klokken 13:12

Velkommen til sæsonens sidste kvalifikation og dermed sidste Formel 1-grandprix, der køres i den arabiske ørkenstat Abu Dhabi.

Fredagens og lørdagens træninger har været domineret af 'the usual suspects' bestående af Red Bull med Max Verstappen og Sergio Perez samt Mercedes med Lewis Hamilton og Valtteri Bottas.

Forskellene er minimale og består kun af ca. 0,5 sekund, hvilket man ikke skal lægge så meget i. Der spilles sjældent med helt åbne kort under træningerne.

Selv om Yas Marina Circuit er forbedret til denne sæsonafslutning, og at overhalinger burde være lettere, kommer førstepladsen i kvalifikationen utvivlsomt (og som sædvanligt) til at betyde meget for de to konkurrenter til det individuelle verdensmesterskab. Således har Verstappen og Hamilton begge 369,5 point.

Yas Marina Circuit og Max VerstappenYas Marina Circuit og Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool


Vi dækker kvalifikationen LIVE fra kl. 14:00.

Vejret: Tørt
Lufttemperatur: 26º
Asfalttemperatur:: 30º

Q1
Bilerne ruller ud med en AlphaTauri og en Ferrari i spidsen.

Verstappen lægger ud med hurtigste omgang.

Hamilton nu hurtigst fulgt af Bottas, Verstappen og Norris.



Med 8 minutter tilbage er Verstappen nu på P2.

Gasly får slettet sin tid på P10.

6 minutter tilbage og der er rødt flag pga. af en kegle, der ligger på banen. Den blev sendt afsted af en Haas-kører.



Genstart af kvalifikationen, som stadig føres an af Hamilton, Verstappen og Bottas.

I farezonen finder vi flg.:

16. Sebastian Vettel
17. Kimi Räikkönen
18. Nicolas Latifi
19. Michael Schu8macher
20. Nikita Mazepin

2 minutter tilbage stadig med Hamilton på P1.

Verstappen venter i garagen, mens Hamilton kører ud fra sin.

Verdensmesteren sætter hurtigste sektor 1. Og sektor 2. Dog ikke i sektor 3 men alligevel en ny hurtigste tid til verdensmesteren i tiden 1:22.845.

Det ser ikke godt ud for de to Alfa Romeoer, som begge kæmper med at hænge på til Q2.

Derimod ser begge Ferrarier og McLarens ud til at være sikre.. Det samme gælder begge Aston Martins.

Følgende kørere er eliminerede:



Det var dermed Kimi Raïkkönens sidste Q1.

Vi venter på Q2.

Q2
Hamilton hurtigt ude fulgt af Verstappen.

Verdensmesteren sætter hurtigste sektor 1 og 2. Og 3. Dermed hurtigste tid i 1:23.185.

Verstappen kører ind i 1:23.189. Kun 4/1000 adskiller de to mesterskabsaspiranter.



Imens klager Gasly over manglende vejgreb fra sin P9.

Tsunoda råber og skriger et eller andet uforståeligt japans/engelsk på radioen. Ligger nu på en fin P4.

Verstappen har fået et flatspot. i Sving 1. Ikke specielt heldigt for Red Bull-køreren.

6 minutter tilbage og stillingen forrest er følgende:

1. Carlos Sainz
2. Lewis Hamilton
3. Max Verstappen
4. Charles Leclerc
5. Valtteri Bottas

Med 4 minutter tilbage er følgende kørere I farezonen:

11. Daniel Ricciardo
12. Lance Stroll
13. Antonio Giovinazzi
14. Sebastian Vettel
15. Pierre Gasly

Kun de to Aston Martins er på banen.

Norris kommer ud på softdækket. Det samme gør Verstappen.

Der er trængsel i sving 4, mens Sainz på radioen siger, at det virker som om racet allerede er startet.

Gult flag i sektor 3. Ophæves hurtigt efter.

Sainz hurtigst i 1:23.174 mens Hamilton sætter hurtigste sektor 1.

Perez i hurtigste tid med 1:23.135.

Verstappen nu hurtigst på softdækket i tiden 1:22.800. Hamilton på P3 på mediumdækket. Altså forskellige strategi mellem Mercedes og Red Bull til morgendagens grandprix.



Alonso brokker sig over at være røget ud af Q2: "I cannot believe it!"brokker han sig på radioen. Teamkammeraten Ocon sluttede dog på P9 og er dermed videre. Og brokker sig ikke.

Ude af Q2 er følgende kørere:



Vi venter på den temmelig afgørende Q3.

Q3
Bilerne ruller ud, mens Perez får besked på at lade "Max do his thing", altså komme forbi. Sandsynligvis lidt 'slipstream' undervejs men så ellers væk.



Verstappen med hurtigste sektor 1. Men Hamilton er lidt hurtigere.

Verstappen hurtigst i sektor 2. Og nu i hurtigste tid med 1:22.109. Et halvt sekund hurtigere end verdensmesteren. De to teams har dog ret forskellig dækstrategi.

Perez ind på P3 og på softdæk i tiden 1:22.698.

Har Hamilton mere på sine mediumdæk?

Norris brokker sig over at de to Red Bulls kom i vejen for ham i sektor 2.

4 minutter tilbage af den spændende Q3. Har Hamilton mere? Han kører nu på softdækket.

Begge Mercedes kører ud til de sidste forsøg. Verstappen er sidste mand.

2 minutter tilbage med Hamilton forreste mand på halen af biler.

Verstappen med sin hurtigste sektor 1. Og hollænderen holder den forreste startposition med en helt vanvittig flot omgang. 0,371 sekund adskiller de to kørere.

POW!!!

Red Bull og Verstappen starter dermed forrest i morgen med Hamilton på P2. Interessant nok med Norris på P3. Perez starter på P4 kun 4/1000 efter McLaren-køreren.



Det er en glad Verstappen, der springer op af Red Bull-raceren og som første mand krammer sin danske mekaniker Ole Schack.

Der er hermed lagt op til den mest spændende sæsonafslutning i Formel 1 i de seneste 5-6 år.

Følg de sidste sekunder fra Hamilton og Verstappens biler herunder:



Søndagens grandprix kan følges LIVE på TV3+ og på ViaPlay. Begge kanaler har optakt fra kl. 12:30 indtil selve løbet, der startes kl. 14:00.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren er startet på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:22.109 20
2. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
M
1:22.480 19
3. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:22.931 20
4. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
1:22.947 24
5. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:22.992 22
6. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
M
1:23.036 20
7. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:23.122 23
8. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:23.220 22
9. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
S
1:23.389 20
10. Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team
H
1:23.409 19
11. Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
H
1:23.460 12
12. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
M
1:24.043 16
13. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
M
1:24.066 17
15. Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 Team
M
1:24.305 18
16. Nicholas Latifi Williams Racing
M
1:24.338 8
17. George Russell Williams Racing
M
1:24.423 7
19. Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team
S
1:24.906 9
20. Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team
P
1:25.685 9
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Max: Allerede verdensmester i en Mercedes! Mazepin ude med corona »