Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/12 2021 klokken 10:12
I Saudi Arabien testede Red Bull en aerodynamisk opdatering, der skulle give raceren en højere topfart, på bekostning af svinghastighederne, på Sergio Perez bil.
Selvom man ikke fik al den data ud af løbet, som man håbede på, satser Red Bull på, at denne nye aerodynamiske opdatering, vil virke rigtigt godt i Abu Dhabi og således være med til at hjælpe Max Verstappen til at sikre sig verdensmesterskabet for første gang.
For Max Verstappen er det fulstendigt ligegyldigt hvor højt han placerer sig når de kører over stegen, bare han er foran Hamilton eller de begge ikke får point.
Der er dog ikke megen tvivl om, at det er sejren Verstappen og Red Bull vil gå benhårdt efter, hvorfor man er klar til at satse med en sidste opdatering til Red Bull raceren, inden man fra næste sæson rykker over i de helt nye biler.