Hvis det skulle have forbigået nogens opmærksomhed, så var der Formel 1-grandprix i Saudi Arabiens næststørste by, Jeddah, hvor araberne i dagens anledning havde postet nogle oliemillioner i anlæggelsen af en sindsyg hurtig (og kontroversiel) bybane. Mere om det sidste i en kommende artikel.
Bybaner har det generelt med at trække store veksler på kæbens gabemuskler, men denne weekend stod munden udelukkende åben i benovelse/bekymring/begejstring/vrede/glæde (vælg selv) over begivenhederne på banen. Både under kvalifikationen og grandprixet søndag.
De fleste F1-fans har sikkert bemærket, at den syvdobbelte verdensmester Lewis Hamilton, for anden gang i streg, trak det længste strå i den ubønhørlige kamp med Max Verstappen. Og det både i kvalifikation og løb.
Men denne gang blev der gået til stålet i en grad, som de færreste havde forestillet sig.
Søndagens samtaleemne ved kakkelbordene: Max Verstappen bremser og Lewis Hamilton rammer hollænderens bagvinge. Saudi Arabien 2021
Copyright Red Bull Contentpool
Vi vil ikke her gå ind i, hvem der er skurk og hvem der er helgen. Det overlader vi til de sociale medier, hvor de to fanbaser er parate til at starte 3. verdenskrig på tastaturer i deres indbyrdes diskussioner og gensidige hån.
Således synes begge lejre, at deres kører er den største gave til menneskeheden siden det skivede rugbrød blev leveret i plasticposer, at deres kører ganske enkelt ikke er i stand til at gøre noget galt og at modstanderens favoritkører er Ridderen af den Flydende L**t.
Selv om der også på denne redaktion er uenighed mellem skribenterne, kan undertegnede blot konstatere, at vi oplevede den vildeste underholdning imellem to af F1s ypperste kørere, hvor Hamilton i sidste ende vinder dette løbs Power Rating. Når det kommer til Verstappen, er uenigheden dog meget stor (1,46 points uenighed).
Sving 1 efter anden genstart med Ocon, Hamilton og Verstappen. Saudi Arabien 2021
Copyright Alpine F1
Højdespringerne på listen er Esteban Ocon, Daniel Ricciardo, Pierre Gasly og helt usædvanligt (men fuldt fortjent) den nu fyrede Antonio Giovinazzi.
Herunder er den samlede Power Rating, hvor 10 er bedst. I højre kolonne ses standardafvigelserne blandt skribenterne, hvor 0,00 er lig med fuld enighed.
Nr. |
Kører |
Point |
Std.afvigelse |
1. |
Lewis Hamilton |
9,6 |
0,35 |
2. |
Esteban Ocon |
9,5 |
0,38 |
3. |
Daniel Ricciardo |
9,0 |
0,22 |
4. |
Pierre Gasly |
8,9 |
0,39 |
5. |
Antonio Giovinazzi |
8,5 |
0,69 |
6. |
Valtteri Bottas |
8,3 |
0,40 |
7. |
Max Verstappen |
8,2 |
1,46 |
8. |
Charles Leclerc |
7,8 |
0,52 |
9. |
Carlos Sainz |
7,7 |
0,23 |
10. |
Lando Norris |
7,2 |
0,21 |
11. |
Sergio Perez |
7,0 |
0,53 |
12. |
Sebastian Vettel |
6,9 |
0,65 |
13. |
Lance Stroll |
6,6 |
0,50 |
14. |
Nicolas Latifi |
6,2 |
0,57 |
15. |
George Russell |
5,8 |
1,48 |
16. |
Fernando Alonso |
5,4 |
0,68 |
17. |
Kimi Räikkönen |
4,9 |
0,81 |
18. |
Yuki Tsunoda |
4,8 |
0,58 |
19. |
Mick Schumacher |
3,5 |
0,70 |
20. |
Nikita Mazepin |
3,2 |
0,26 |