Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 29/1 2007 klokken 12:01
En af de ting vi sjældent hører om i Formel 1 er om kørernes familiære opbygning, men Lewis Hamiltons forældre blev skilt, da Lewis Hamilton var mindre, og Lewis og hans bror valgte begge at bo hos faderen.
Carmen Lockhart, som Lewis Hamiltons biologiske mor hedder, har til den engelske avis Sunday Mirror udtalt, at hun er for stolt til at bede Lewis Hamilton om hjælp til at komme til Australien, og at hun i stedet har tilmeldt sig konkurrencer for at vinde en tur til Australien og se Lewis’s debut.
”Jeg har tilmeldt mig en konkurrence for at vinde en tur. Det vil være meget stort for mig, at se min søn køre race.”
Mon ikke Carmen Lockhart kommer til Australien.