Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/11 2021 klokken 08:11
Efter en forfærdelig sæson hos Ferrari, hvor alt gik galt for både holdet og Sebastian Vettel, skiftede den 4 dobbelte verdensmester over til Aston Martin, der som Racing Point hold, var et hold på vej frem på gridden.
Men 2021 sæsonen under det nye navn, har ikke tilføjet holdet mere held eller flere sejre, selvom der er kommet en podieplacering tidligt på sæsonen.
Vettel er dog langt fra tilfreds med situationen.
Efter han i starten af sæsonen, ofte befandt sig bag Lance Stroll, der kendte holdet og bilen til bunds, er han den hurtigste af de to, i næsten alle løb. Det er bare ikke godt nok.
"Det er meget muligt at jeg lyder forkælet, men når man først har vundet løb, ved man at det er der hvor man vil være, hver gang," kom det fra Vettel under et interview efter Mexicos Formel 1 Grand Prix, hvor han sluttede som nummer 7.
"Når man kommer i mål og føler at man har fået alt ud af det man havde at arbejde med, men slutter som nummer 10, 9 eller når det går rigtigt godt, som nummer 7, er det bare ikke det samme."
"Den hyldest man får når man slutter på podiet, eller bedst af alt vinder, er det jeg er i Formel 1 for, " sluttede han.
Aston Martin er i gang med en rejse, hvor deres mål er at blive et vinder-hold indenfor de kommende 4-5 år, hvilket uden tvivl er grunden til, at Vettel har valgt at forlænge med holdet.
I 2022 kommer der helt nye biler, nyr regler og nye muligheder, der kan være med til at lukke hullet op til de forreste hurtigere, men igen, det er den samme mulighed alle holdene får.
Den nye Aston Martin fabrik ved Silverstone, bliver ikke klar til at bygge biler i 2022, så indtil videre udvikles den også i de nuværende faciliteter, ligeledes ved Silverstone.