Mercedes-boss: Lad Verstappen vinde mesterskabet!

Personen bag det ret specielle udsagn er Mercedes-bossen Hubert Haupt, og han har en ganske speciel grund til at udtale det.

Max Verstappen jagtes af Lewis Hamilton. USAs GP 2021 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/11 2021 klokken 13:11

At en stor del af Formel 1-fans verden over ønsker forandring i toppen af F1-tabellen kommer ikke som en overraskelse.

Men at en Mercedes-chef nu også har dette på ønskesedlen, kommer sikkert som en overraskelse for de fleste.

Ikke desto mindre er det, hvad Hubert Haupt, chef for Mercedes DTM-team, meget gerne ser, når indeværende sæson afsluttes med finalen i Abu Dhabi.

"Jeg mener, det er på tide, at en anden end Hamilton bliver verdensmester," sagde Haupt til den tyske TV-station Sport1.

Hamilton (tv) hilser på Verstappen efter sejren i Portugals GP 2021.Hamilton (tv) hilser på Verstappen efter sejren i Portugals GP 2021.
Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images


'Med hensyn til Formel 1 ville det være stort for Red Bull at vinde titlen, så jeg håber, at Verstappen klarer det,” lød det overraskende udsagn fra Haupt.

“Der er stadig et par baner mere, som passer til Mercedes, men hvis Max scorer godt i de næste to løb, vil han have styrken til at hænge på,” lød det fra Mercedes-bossen.

Det vides ikke, om teamchefen for det det Red Bull-sponsorerede AF Corse DTM-teams chef, Amato Ferrari, har samme ønsker for Lewis Hamilton.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Russell får ‘visse grænser’ hos Mercedes Den tynde luft udfordrer Mercedes »