Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/9 2021 klokken 12:09
Skulle det, mod nærmest alle odds, lykkes for Max Verstappen at vinde løbet på Sochi-banen i den kommende weekend, vil det have en meget afgørende indflydelse på om det vil lykkes for ham, at fravriste Hamilton endnu en titel.
Men Sochi er Mercedes-teritorium.
Samtlige løb der er blevet kørt på den russiske bane, er blevet vundet af en Mercedes. Hårde odds mod Verstappen og Red Bull.
Men Lewis Hamilton indrømmer, at de i år, har en modstander der mindst er lige så stærke som dem selv, hvis ikke stærkere, hvilket kan ændre på udfaldet i år.
"Vi har en meget stærk konkurrent i år, som mindst er lige så stærk som os, så det bliver ikke nemt at vinde i år. Samtidig ser det ud til, at vi måske kan forvente regn, hvilket ikke er til vores fordel," kom det fra Hamilton under et pressemøde tidligere i dag.
Der er ingen tvivl om, at netop regn er det som Red Bull håber mest på, kan hjælpe dem til en sejr på søndag, men vejrudsigten peger ikke helt i den retning, som det er nu.