• Forside

Ralf: Heidfeld er hurtigere end mig

Selv om hans berømte storebror, Michael, fremover skal indtage et special manager sæde hos Ferrari, skal man ikke forvente at Ralf Schumacher af den grund har øget sine chancer for at blive hurtigste tysker i Formel 1.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 25/1 2007 klokken 14:01

Med Michael Schumacher ude af billedet er øjnene nu rettet mod lillebror Ralf, men han mener ikke at chancerne for at blive hurtigste tysker i F1 er øget af den grund.

I et interview i den tyske avis Bild retter Ralf derimod opmærksomheden mod landsmanden Nick Heidfeld, som han mener har alle chancer for at sætte sig igennem i den kommende sæson.

"Nicks chancer er større end mine," udtaler Ralf til avisen. "Selv her hos Toyota må vi indrømme, at BMW gjorde et fantastisk stykke arbejde sidste år."

Ralf Schumacher er insider, når det drejer sig om BMW. Tyskeren kørte for Williams, med BMW motor, i sæsonerne 2000 - 2004 og er derfor klar over den bayriske fabriks potentiale.

Foruden Heidfeld og Ralf Schumacher repræsenteres Tyskland af Nico Rosberg i Williams og Adrian Sutil i Spyker.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER