Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/1 2007 klokken 11:01
”Vi havde en meget overbevisende debut med vores nye F1.07 i sidste uge,” kom det fra Rampf. ”Vi testede sideløbende med sidste års model, hvor den nye konstant var hurtigere.”
”Vi er overordentlig tilfreds med det vi har set fra den nye bil, der har et kæmpe potentiale,” tilføjede tyskeren, der er sikker på, at BMW Sauber vil kunne vinde løb i år.
”Allerede efter den første testdag, var vi i stand til at begynde at arbejde rigtigt med den nye bil, hvilket er helt usædvanligt,” kommenterede den glade chef, der også fortalte at man havde haft tid til at evaluere på enkeltkomponenter, som gearkasse og set up muligheder.
De efterfølgende test vil have fokus på set up og test af dæk.