Ctrl-Alt-Del hos Christian Lundgaard

I den kommende weekend går det løs for Formel 2-feltet på legendariske Monza, hvor Christian Lundgaard sætter forventningerne på middel.

Christian Lundgaard i Art Grand Prix. . Copyright Getty Images-Art Grand Prix

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 9/9 2021 klokken 18:09

I weekenden tages der hul på femte afdeling af Formel 2-mesterskabet, hvor Alpine F1-junioren Christian Lundgaard deltager for Art Grand Prix.

Det er otte uger siden, der sidst blev kørt Formel 2, men i mellemtiden har danskeren haft en afstikker til den amerikanske IndyCar-serie, hvor han fik et enkelt løb på Indianapolis Motor Speedway. Her imponerede han i den amerikanske pendant til Formel 1, hvor Alpine-eleven var kun sølle 3/100 sekund fra pole position i sit debutløb.

Trods for en forkert løbsstrategi, kørte Lundgaard sin Indycar-racer fra Team Rahall Lanigan Letterman i mål på en 12. plads. Talentet er der altså stadig, for dem der måtte tvivle.

Christian Lundgaard i sin debut i IndyCar. Indianapolis 2021.Christian Lundgaard i sin debut i IndyCar. Indianapolis 2021.
Copyright Rahal Letterman Lanigan Racing


Således har det ikke været den bedste sæson for Lundgaard i F2, primært fordi teamet langt fra har leveret varen til danskeren i denne sæson, og den 20-årige kører er sig klart bevidst, at der skal ske noget helt ekstraordinært, hvis det, som sidste år, igen skal blive til podieplaceringer på Monza.

"Vi er tilbage i Formel 2, og jeg glæder mig,” siger Christian Lundgaard.

"Det er ved at være lang tid siden, at vi sidst har kørt i de her biler. Jeg var så heldig at få en weekend i Indycar i USA og jeg er sikker på, at der nok er noget af det jeg har lært derovre, som vi kan bruge her.”

“Jeg har trykket på 'nulstil' indenfor anden halvdel af sæsonen i Formel 2 og vil ikke sætte forventningerne for højt. Vi har den pakke vi har.”

“Det er måske forkert, at sige 'it is what it is', men vi skal arbejde med det vi har og i stedet for at tro på - og være nødt til - at skulle levere topresultater, så må vi fokusere på, hvad vi har og få det maksimale ud af det. Så i stedet for at overvurdere vores perfomance og blive slemt skuffet, så skal vi være realistiske og køre mere frit,” lyder det fra Christian Lundgaard.

Lundgaard ligger øjeblikkeligt på en temmelig uvant 12. plads i verdensmesterskabet, der i øjeblikket føres af stortalentet Oscar Piastri, Prema Racing, med 108 point foran Guanyu Zhou, Uni-Virtuosi Racing, der har 103 point.



OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alfa Romeo bekræfter Kubica Italiens GP: Løbsoptakt »