• Forside

Problemer for ny Honda RA107

Det blev ikke den bedste premiere for den nye Honda RA107, idet bilen ikke engang nåede at køre en hel omgang, inden den ubehjælpsomt gik i stå foran det samlede pressekorps.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 25/1 2007 klokken 13:01

På pressemødet havde Hondas teamchef Nick Fry ellers understreget, at Honda havde et meget enkelt mål for den kommende sæson: Stabilitet. Men det var ikke lige sådan, det kom til at gå.

Efter pressekonferencen var det meningen, at Jenson Button skulle køre RA107 ud på nogle præsentationsomgange, men så langt nåede briten slet ikke, idet bilen stoppede ude på banen, uden at havde gennemført en eneste omgang.

Problemer for Jenson Button ved premieren. Her er det dog Rubens Barrichello i den nye RA107.

Ikke den bedste premiere for det ambitiøse team. Det skal dog nævnes, at Rubens Barrichello kørte adskillige omgange på banen ved Barcelona i går uden problemer.

Det hører dog med til historien, at Button kom ud på sin jomfrutur kort tid efter og gennemførte en serie shakedown omgange i RA107.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER