Problemet ligger i Red Bulls image af ungdommelighed, fun og party, og ingen er efter 2006 i tvivl om, at Scott Speed og Toni Liuzzi begge lever op til det image, som Red Bull ønsker. Men det harmonerer ikke sammen med det at være professionel racerkører.
Gerhard Berger har til det tyske blad Auto Motor und Sport udtalt:
”Vi ønsker at diskutere disse svagheder med dem (Speed og Liuzzi). Man ser ikke superstjerner som Schumacher og Alonso ved særlig mange fester.”
Scott Speed ligger ikke nummer et på Gerhard Bergers liste
McLaren har indført et totalt alkoholforbud for begge McLaren kørere ovenpå Kimi Räikkönens eskapader de sidste to år, og Gerhard Berger ser gerne, at Speed og Liuzzi retter fokus mod træning og løb frem for fest og farver.
”Hvis de også deler disse visioner, så kører de vores biler. Hvis de ikke gør dette, så er der ingen grund til at fortsætte samarbejdet, da det vil være spild af tid.”
Gerhard Berger ser også gerne at den 3-dobbelte ChampCar mester Sebastien Bourdais tester for teamet endnu engang inden sæsonstart. Vel vidende at Bourdais ikke dropper sin nuværende Newman/Hass kontrakt vil han følge den unge franskmand igennem 2007 for sandsynligvis midt på sæsonen forsøge at skrive en kontrakt med franskmanden for mindst 2008.
Gerhard Berger ønsker at se Sebastien Bourdais i endnu en test
”Det eneste spørgsmål jeg mangler et svar på lige nu er hvor meget hurtigere han kan køre. En ny test vil kunne give os svaret.”
Selv om Scott Speed og Vitantonio Liuzzi ser ud til at få en ny chance i 2007, så er specielt Ernesto Viso og Tiago Monteiro meget interesserede i de to sæder.