Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/8 2021 klokken 14:08
Da det blev officielt bekræftet, at Japans Formel 1-grandprix på den legendariske Suzuka-bane, blev aflyst igen i år, gik der straks spekulationer i hvilken bane, der kunne overtage datoen.
Et bud var, at tage to løb i USA, begge på banen i Austin, Texas. Men nu er der begyndt at dukke alternativer op.
Tidligere blev USA's Grand Prix afviklet på legendariske Indianapolis Motor Speedway i en version, hvor der kun blev kørt på noget af ovalbanen.
Det viste sig dog at være meget udfordrende for Formel 1-bilerne, og ikke mindst dækkene, som mange nok husker, da Michelin valgte at tage deres biler ud af løbet allerede inden løbsstart, hvorfor kun dem med Bridgestone dæk stillede til start.
Men nu spøger Indianapolis igen.
Der har ikke været kørt Formel 1 på Indianapolis-banen siden 2007, hvilket vil give nogle udfordringer, men det er absolut ikke umuligt, at det kan ske.