Hollandske hooligans mod Hamilton?

Der er lagt i kakkelovnen til en konfrontation på banen mellem Hamilton og Verstappen, når det hollandske F1-grandprix køres den 5. september. Den hollandske arrangør kommer med en klar opfodring til de hollandske Verstappen-fans.

Ungarns Grand Prix 2021 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 13/8 2021 klokken 14:08

Kort efter sommerpausen er Holland tilbage på Formel 1-kalenderen med den klassiske om end nyanlagte Zandvoort-bane.

Der ventes masser af hollandske fans, der kommer for at heppe på Verstappen, og arrangøren, tidligere F1-kører Jan Lammers, håber på at alt kommer til at gå fredeligt til.

Har Jan Lammers en grund til at være bekymret?


Copyright Michael Ewert


Ja, for efter kollisionen mellem Hamilton og Verstappen på Silverstone, har Hamilton måtte lægge ryg til masser af kritik og had på nettet – delvist med racistiske undertoner.

Red Bull har måttet fyre en medarbejder, som på de sociale medier kom med racistiske bemærkninger rettet mod Hamilton.

På den anden side har Hamilton givet Red Bull et medansvar for de racistiske kommentarer, som den 7-dobbelte F1-verdensmester har været udsat for - først og fremmest fra Verstappens fans, f.eks. da Hamilton blev buhet ud i Budapest.

Den slags skal undgås i Holland. Så derfor kommer Lammers i henhold til hollandske medie nu.nl med en klar opfordring til alle F1-fans:

"Sporten skal forene os, og vi må ikke tillade, at der opstår hooligan-situationer som i fodbold.”

Belgiens Grand Prix 2019. Max Verstappen næsten på hjemmebane i BelgienBelgiens Grand Prix 2019. Max Verstappen næsten på hjemmebane i Belgien
Copyright Red Bull Contentpool


Derfor mener Lammers, at Hamilton skal mødes med respekt – og ikke buh-råb som i Budapest:

"Det drejer sig om følelser. Selvfølgelig har alle deres personlige favorit, men det kan vi vise på en civiliseret måde ved at vi overrasker Hamilton med vores sportsånd og gæstfrihed.”

Jan Lammers har – måske til forskel for flere andre hollandske F1-fans – stor respekt for Lewis Hamilton: "Vi taler her om en 7-dobbelt verdensmester, som man kan sammenligne med Messi eller Ronaldo. Man bliver nødt til at tage hatten af for ham og ikke komme med indirekte beskyldninger mod ham efter en hændelse."

Englands Grand Prix 2021. Lewis Hamilton vinder trods kollision med Verstappen og 10s strafEnglands Grand Prix 2021. Lewis Hamilton vinder trods kollision med Verstappen og 10s straf
Copyright Mercedes AMG


Lammers regner med fuldt hos i Zandvoort på trods af coronarestiktionerne.

F1-grandprixet skulle efter planen have været kørt sidste år, men det blev af velkendte årsager ikke til noget.

Der blev kørt Formel 1 på Zandvoort første gang i 1952 i den første F1-sæson. Sidste gang, der blev kørt på Zandvoort var i 1985.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari er sidste hold med motoropdatering Motorstraf på vej til Verstappen »