Ungarns GP: Dagen derpå

Gårsdagens løb i Ungarn viste sig at være en begivenhedsrig affære, hvor særligt Bottas modtog kritik fra sine medkørere efter første omgang.

Ungarns Grand Prix 2021 . Copyright Alpine F1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 2/8 2021 klokken 23:08

Regnen væltede ned over banen og det betød, at alle kørere startede løbet på intermediates.

For første gang i weekenden skulle kørerne køre på regnvejrdækket, og det fik måske både Bottas og Stroll til at overvurdere, hvor meget vejgreb de rent faktisk havde.

Bottas fik en dårlig start og det kulminerede desværre for finnen i sving 1, hvor han fik bremset for sent og på den måde ramte Norris, som fik sendt englænderen direkte ind i Verstappen.

Bottas tog den anden Red Bull-bil i processen. Perez, Norris og Bottas udgik fra løbet. Bottas modtog samtidig en straf på fem pladser til det næste løb på Spa.

Verstappen havde også en meget beskadiget bil, hvorfor hollænderen kun sluttede på niendepladsen efter Vettel diskvalifikation.

Perez har sagt, at det var en stor fejl fra Bottas’ side og Norris har sagt, at en topkører som Bottas burde have klaret sig bedre i situationen.

Perez motor blev beskadiget i ulykken, og der venter nok ham en motorstraf senere hen på sæsonen.

Stroll fik heller ikke venner efter første omgang, da han også bremsede for sent, hvor både canadieren selv, men også Leclerc måtte udgå efter første omgang.

Ferrari har sagt, at det burde være de skyldige, som betaler for sådan nogle ulykker.

Ricciardo var også involveret i uheldet, men han kunne fortsætte i løbet dog med store skader på raceren. McLaren har efterfølgende sagt, at australieren tabte 0.800 pr.omgang.

Efter det røde flag valgte alle kørere at gå i pit og dermed starte løbet fra pitindkørslen undtagen Hamilon og Mercedes, som valgte at blive på regnvejrsdækkene selvom at banen var tør.

Det var en beslutning, som holdchefen, Toto Wolff stadig bakker op om, da de ikke troede på, at banen kunne blive tør så hurtigt.

Wolff forklarer yderligere, at de kunne have vundet løbet, hvis ikke de var fanget bag Alonso.

Williams scorede også deres første point siden 2018, som fik dem op på ottendepladsen i konstruktørernes mesterskab. Noget som betød rigtig meget for deres kører, Russell, da han var i tårer efter løbet.

Sebastian Vettel er desværre blevet diskvalificeret for løbet efter, da tyskeren ikke havde nok benzin tilbage. Aston Martin har valgt at appellere for dommen.

Carlos Sainz bliver dermed rykket op på den sidste podieplacering ved siden af Hamilton og højst overraskende løbsvinder, Ocon.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton frygter at have 'long' covid BMF1's Power Rating: Ungarns GP »