Lewis Hamilton så noget omtåget og svag ud på podiet, efter Ungarns F1-grandprix, hvor Esteban Ocon vandt i sin Alpine foran Sebastian Vettel i Aston Martin – som senere blev diskvalificeret. Aston Martin har siden anket afgørelsen.
Lewis Hamilton måtte også til læge efter løbet for at blive tjekket for svimmelhed og generel udmattelse.
Efter løbet udtalte
Lewis Hamilton, at han frygter, at udmattelsen skyldes senfølgerne af hans coronainfektion sidste år.
Ungarns Grand Prix 2021. Podiet med Esteban Ocon, Sebastian Vettel og Lewis Hamilton
Copyright Alpine F1
Hamilton fortæller, at han ikke føler, at han er kommet sig helt efter virusinfektionen sidste december: “Jeg har kæmpet med mit helbred hele året efter det, der skete sidste år, og det er stadig en kamp. Jeg var rigtig svimmel og alt var en lille smule tåget på podiet.”
Selv om løbet på Hungaroring var varmt og fysisk krævende, har Hamilton en formodning om, at symptomerne efter løbet skyldes coronavirussen.
“Jeg har ikke rigtigt talt med nogen om det, men jeg tror det [covid-symptomerne] stadig er der. Jeg kan huske, hvordan det påvirkede mig, da jeg var ramt. Træningen har været anderledes siden, og træthedsniveauerne er anderledes, og det er en ægte udfordring.”
Så jeg fortsætter bare med at træne og forberede mig bedst muligt. Men hvem ved, hvad det er i dag? Måske er det væskebalancen, men jeg har absolut ikke oplevet den slags før. Jeg havde en lignende oplevelse på Silverstone, men det her er meget værre.”