Hos McLaren fik Fernando Alonso ødelagt en ellers lys karriere for Stoffel Vandoorne, ved konstant at psyke ham, for på den måde at fjerne al den selvtillid han måtte have.
Pressemøde med Stoffel Vandoorne, Monza 2018
Copyright BMF1
Da Alonso i år kom til Alpine, var det Esteban Ocon, der skulle i "lære", efter at have fået baghjul af Daniel Ricciardo.
Intentionerne var, på overfladen, gode fra Alonsos side, da han "bare" var glad for at komme tilbage til Formel 1.
Men som sæsonen er skredet frem, har Alonso sat et større præg på holdet, samtidig med at han trykker Ocon godt og grundigt på psyken.
Ocon burde kunne håndtere presset, men det ser ikke helt sådan ud, til trods for at Alpine har valgt at give ham ekstra ro, ved at forlænge hans kontrakt.
Det er selvfølgelig muligt, at det slet ikke er psyken det er galt med, men at bilen blot er udviklet væk fra Ocon, for at tilfredsstille Alonso.
En ting er dog sikker, mens det går bedre for Alonso går det den anden vej for Ocon.
Om det er godt for holdet, eller blot godt for Alonso, er svært at vide, men det er helt klart ikke godt, for Ocon som alt andet lige, mere er fremtidens mand end Alonso.
Esteban Ocon. Portugals GP 2021
Copyright Alpine F1