• Forside

Ingen bedre end Ferrari

I en netop offentliggjort undersøgelse, er Ferrari blevet udpeget til at være det bedste sted at arbejde i Italien. En udnævnelse Jean Todt sætter stor pris på.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/1 2007 klokken 14:01

I en undersøgelse, med mere end 500 af de største firmaer der holder til i Italien, var der ikke megen tvivl om, hvilket firma der havde de mest tilfredse medarbejdere.

Hos Ferrari var man utroligt glade, for at have et spændende job, hvor man fik lov til at udvikle sig og være kreativ.

Jean Todt udtalte efter udnævnelsen, at han var glad og stolt over udnævnelsen, der også forpligter.
”Efter en så stor ros, er det vigtigt at man holder fokus på, at få arbejdspladsen til at fungere optimalt, så der er ikke noget med at lade tingene gå i stå nu,” kom det fra en glad franskmand.

Ferrari slog Coca Cola og American Express, der kom ind på de efterfølgende pladser.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.