Nyt forbedret bane-layout i Abu Dhabi

Ejerne af Yas Marina Circuit i Abu Dhabi har netop præsenteret et opdateret layout, som efter deres opfattelse vil gøre ørkenbanen mere underholdende for både fans og kørere.

Abu Dhabis Grand Prix 2020 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 24/6 2021 klokken 14:06

De seneste løb i ørkensandet i Abu Dhabi har ikke budt på sæsonens mest spændende løb, og nu har ejerne af Yas Marina Circuit offentliggjort, at der er foretaget ændringer, som efter deres opfattelse vil øge underholdningen.

Sidste år vandt Max Verstappen, som førte løbet fra start til slut i sin Red Bull-racer.

For at gøre banen mere attraktiv for både fans og kørere er følgende områder på banen blevet ændret:

Sving 7
Chikanen i det nordlige sving fjernes og hårnålesvinget gøres bredere, så kørerne bedre kan vælge forskellige strategier.

Sving 11-14
I den sydlige del af marinaen fjerner man de 4 skarpe kurver og erstatter dem med en stejlt sving, nærmest en såkaldt højhastighedskurve.



Sving 17-20
Svingkombinationen gennem hotelområdet åbnes for at skabe en hurtigere og mere flydende sektion.

Med ændringerne åbnes Sving 17, mens der kan køres med fuld gas frem mod Sving 20, hvormed sektoren bliver et højhastighedsområde.

Ændringerne bliver påbegyndt denne sommer og er på plads, inden Formel 1-feltet ankommer til Abu Dhabis Grand Prix d. 12. december i år.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton: Nytteløst at forsvare Steiermarks GP: Løbsoptakt »