Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/6 2021 klokken 11:06
Hvis man skal tro på Hamilton, så ville han ikke afskrive McLaren, som en mulig udfordre til topplaceringer i denne weekend, men mon ikke det er placeringerne efter Mercedes og Red Bull han mest hentyder til?
Hamilton viste, at han skal videre efter den skuffende weekend i Monaco, da han hurtigt markerede sig som den hurtigste mand på banen, en placering han holdt til lidt over halvvejs inde i træningen, da Ricciardo pludselig meldte sig ind i kampen, med en hurtigste tid.
Lando Norris i den anden McLaren, var tæt på at slå den, lige efter, men oversatsede og fik sig en snurretur, lige inden målstregen.
Så da Hamilton udtalte, at han så McLaren som stærke, havde han måske noget at have det i.
Ricciardos hurtige tid, var indikatoren for, at nu blev tempoet sat op.
Leclerc og Sainz rykkede op på P1 og P2, for 5 minutter efter at blive overhalet af Max Verstappen i Red Bull raceren.
Sergio Perez i den anden Red Bull, kom også godt med, men var ikke hurtig nok til at komme forbi de to Ferrarier og næsten et halvt sekund langsommere end Verstappen, da han satte sig på P4.
Det sendte Hamilton helt ned på P6, mens Bottas i den anden Mercedes, igen så ud til at kæmpe med sig selv og bilen, da han lå nede på P9, langt inde i træningen.
Mens Alpine så ganske stærke ud, var det lidt nedtur for Aston Martin, der ellers kom fra en rigtig god weekend i Moanco.
Hos Alpine, var det for en gang skyld, Alonso der var den hurtigste, mens Stroll var den hurtigste hos Aston Martin.
Få minutter før tiden udløb for træningen, skred Mazepin ud i HAAS raceren og ramte vægen. Han kunne dog kører videre, uden problemer, men det ændrede ikke på, at han igen var agterlanterne i Formel 1 feltet.
Schumacher var også af banen mod slutningen, men slap noget billigere.
Bottas og Norris viste begge, hvordan man lige vender en Formel 1 bil, når man kommer ned af en blind vej. En opgave Tusnoda havde meget svært ved, tidligere.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)