For to år siden, fik BMF1 information om, at der var store planer på vej, for en udbygning af en del af havneområdet i Monaco, hvilket samtidig ville medføre, at det ville være muligt at ændre på banens layout.
Men så kom der en "lille" pandemi forbi, som har sat udviklingen af Monaco lidt i bero.
Men et løb som det vi så i weekenden i Monaco, er vi nød til at undgå fremover.
Der var ingen reelle overhalinger i toppen og når alle samtidig formår at finde den rigtige vej rundt på den snævre bane, kommer der ingen sikkerheds bil ud, der kan give lidt ekstra spænding til løbet.
Det eneste der er spændende ved Monacos Formel 1 Grand Prix, er kvalifikationen. Løbet er bare paradekørsel.
Hvis Monaco skal overleve i længden, er der behov for, at der skal gøres noget ved banen og de muligheder der skal være, for at overhale.
Ved at tilføje den nye havn til Monaco, som er afbilledet på disse to billeder, vil der komme en ny strækning på, samtidig vil det blive muligt at sende Formel 1 bilerne op i bjerget over byen, på den lange brede omfartsvej, som kan give overhalingsmuligheder der.
På det første billede, ses den nye havn, med en rød markering af hvor de kører nu.
Monaco Old
Copyright BMF1
Her er der så tegnet ind, hvordan banen så kan blive udvidet.
Monaco New
Copyright BMF1
Hvor langt dette nye havneprojekt er kommet, ved vi desværre ikke på nuværende tidspunkt, da det fortsat er et relativt hemmeligt projekt. Corona pandemien har desværre, næppe fremskyndet processen.