Fernando Alonso har været involveret i en trafikulykke under en cykeltur i Schweiz i nærheden af byen Lugano.
Angiveligt skulle Fernando Alonso være blevet ramt af en bil.
Alpine-teamet (tidligere Renault) bekræfter ulykken på
Twitter.
I udtalelsen fra Alpine hedder det, at Alonso er ved bevidsthed og har det godt. Alonso befinder sig i øjeblikket på hospitalet, hvor han afventer yderligere undersøgelser.
Der ventes flere oplysninger om spanierens nærmere tilstand i morgen fredag den 12. februar.
Forskellige medier har bragt oplysninger om, at Alsonso skulle have pådraget sig flere knoglebrud i forbindelse med ulykken, men dette kan ikke bekræftes officielt.
BMF1 følger sagen.